V-politiker: Regeringen må gribe ind i sygeplejerskekonflikt

Situationen er fastlåst, og der er brug for at tage drastiske midler i brug.

Sådan lyder det fra venstremanden Ib Bjerregaard, der er regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og næstformand i hospitalsudvalget.

Han sidder dermed på arbejdsgiversiden af konflikten, og han vurderer, at det haster med et indgreb.

»Regeringen kan vælge at fortsætte som hidtil og lade stå til, men det går ud over patienterne, så jeg synes, det er tid til, at regeringen tager ansvar,« siger Ib Bjerregaard.

Udmeldingen kommer, efter at Dansk Sygeplejeråd (DSR) har meddelt, at man fra den 10. august udvider strejken med 702 sygeplejersker. Det er oveni de allerede 4.750 sygeplejersker, som strejker i danske kommunerne og regioner.

»Den nye varsling kommer uden tvivl til at bygge ovenpå den pukkel af udsatte operationer, vi har nu. Særligt fordi strejken rammer visitationen, der gør det muligt at henvise patienterne til privat behandlingstilbud,« siger Ib Bjerregaard.

Situationen fik Venstremanden til tasterne, og han skrev derfor et debatindlæg til Viborg Stifts Folkeblad.

»Situationen er uholdbar. For mig at se, er der to veje. Enten så laver man et regeringsindgreb og giver sygeplejerskerne et lønløft, der kan mærkes, eller også må finansminister Nicolai Wammen til lommerne og skyde nogle flere penge ind i forhandlingerne,« siger han.

Han mener, at et regeringsindgreb er den bedste, hurtigste løsning:

»Det er tid til, at regeringen kommer tilbage fra ferie og griber ind.«

Jyllands-Posten har været i kontakt med repræsentanter fra forskellige sundhedsudvalg i de øvrige regioner. Her er der dog ikke opbakning til et regeringsindgreb på nuværende tidspunkt.

»Det er mest af alt tid til, at regionerne, KL og DSR kryber ud af varmen og tilbage til de kolde forhandlingslokaler,« siger eksempelvis Per Nørhave (DF), formand for udvalget sundhed for alle i Region Sjælland. Han mener, at muligheden for et regeringsindgreb foreligger, »men der er vi slet ikke endnu«.

Poul Erik Svendsen (S), formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, vil ikke blande sig i spørgsmålet:

»Jeg er sikker på, at regeringen ved, hvad den foretager sig, og selvfølgelig har en konflikt betydning for driften. Men alt akut bliver jo ordnet. Jeg har selv en skulder, der skal gøres noget ved, og det kan jo godt vente.«

Fastlåste forhandlinger

Et lille flertal af sygeplejerskerne stemte imod DSR’s anbefaling om en ny overenskomst med en lønstigning på 5 pct. over de kommende tre år. Andre faggrupper, som social- og sundhedsassistenter og pædagoger, stemte ja til deres nye overenskomst.

Da regioner og kommuner skal følge de fastlagte årlige budgetter, vil en lønstigning til sygeplejerskerne betyde, at en eller flere andre faggrupper skal gå ned i løn.

Det er ifølge Ib Bjerregaard urealistisk. Han vurderer derfor, at situationen er fastlåst.

»Dansk Sygeplejeråd kommer ikke til at give sig for nogle enkelte brødkrummer, og regionerne har ikke noget at give af. Vi kan lade sygeplejerskerne opbruge deres strejkekasse, men det tager givetvis lang tid, og i sidste ende er det kun patienterne, der bliver straffet,« siger han.

Regeringen har indtil videre afvist at skride ind i konflikten, som har stået på siden 19. juni. Socialdemokratiets pressetjeneste henviser til en udtalelse fra statsministeren fra juni.

»Jeg kommer ikke til at gå ind i den diskussion. Der er nu anmeldt konflikt på arbejdsmarkedet, og så træder man som regering et skridt tilbage. Vi er ikke part i den her konflikt. Og jeg kommer ikke til at sige et ord,« sagde Mette Frederiksen i et interview på Folkemødet.

»Det, at der er så mange, der er medlem af en fagforening, og der er så mange arbejdsgivere på den anden side. At de forhandler – godt nok med modsatrettede interesser – men til sidst med et fælles resultat. Det er en af de primære grunde til, at Danmark er et stærkt samfund. Men forudsætningen for, at den model kan køre, er, at der fra politisk side er respekt om den danske arbejdsmarkedsmodel,« sagde Mette Frederiksen.

Ib Bjerregaard siger, at han principielt er enig i, at det er arbejdsmarkedsparters opgave at nå til enighed.

»Men nu er det bare sådan, at regeringen sidder på pengene,« siger han.

Jyllands-Posten har spurgt Venstre, om det er partiets officielle holdning, at der er brug for et regeringsindgreb. Fungerende politisk ordfører, Eva Kjer Hansen (V), svarer i en mail:

»Vi respekterer den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere kan konflikte, hvis parterne er uenige om løn og arbejdsvilkår. Hvis der skal komme et regeringsindgreb, er det i sagens natur regeringen, der skal træffe den beslutning.«

Det kommer helt an på indholdet, om et regeringsindgreb vil være en god løsning, siger DSR’s formand, Grete Christensen.

»Alt, der kan give tryghed og sikkerhed hos sygeplejerskerne for, at det her ender med lønforbedringer, det er et skridt i den rigtige retning,« siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, ser et regeringsindgreb som et realistisk scenarie og spår, at det kan ske i august, hvis der ikke er sket fremgang i forhandlingerne inden.

Han kalder situationen for en blinkekonkurrence.

»Hvis parterne ikke kommer med et udspil, er der kun den mulighed tilbage at lave et regeringsindgreb. Jeg tror, at et regeringsindgreb formentlig vil blive udfaldet, fordi der er så stor uenighed i DSR om, hvad et udspil skal indeholde,« siger han.

Så vidt Grete Christensen ved, er der imidlertid ikke splittelse i DSR eller uklarhed i forhold til sygeplejerskernes udspil.

»Vi har jo gjort det tydeligt hele tiden, at vi går efter en løn, der matcher det uddannelsesniveau, vi har. Og dem, der er tættest på, som vi ser det, er folkeskolelærerne.«