EU-ministre godkender 11 milliarder kroner til Danmark

De første milliarder kan snart sendes ud til medlemslandene, så økonomierne får et boost efter pandemien.

Artiklens øverste billede
EU's medlemslande har tirsdag godkendt genopretningsplaner for 12 EU-lande, herunder Danmark. Finansminister Nicolai Wammen (S) deltog på mødet i Bruxelles, hvor planerne blev godkendt. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmarks voluminøse og historiske genopretningsplan efter coronakrisen er tirsdag formelt godkendt på et møde mellem de 27 finansministre i EU.

For Danmark drejer det sig om projekter for omkring 11 milliarder danske kroner med hovedfokus på klima og miljø.

- Vi har i dag fået godkendt den danske genopretningsplan, som hedder "Fart på den grønne omstilling", hvor vi får cirka 11 milliarder kroner, som vi kan investere blandt andet i grønne initiativer og digitalisering, siger finansminister Nicolai Wammen (S) efter mødet.

Regeringen vil bruge 59 procent af midlerne til klimatiltag, hvor EU-kravet er mindst 37 procent. 25 procent skal bruges på digitalisering, hvilket er over EU-kravet på 20 procent.

Godkendelsen betyder, at de første milliarder kan komme i spil umiddelbart, så Europas økonomier får en tiltrængt saltvandsindsprøjtning efter krisen.

I Danmark vil de første projekter, som ifølge EU-aftalen skal udføres over de næste 5-6 år, ifølge finansministeren komme i gang allerede i år.

Af den gigantiske genopretningsfond på 5000 milliarder kroner, der blev aftalt mellem EU-landene sidste sommer, gives 2325 milliarder kroner som tilskud.

Det er fra denne pulje af tilskud, at Danmark modtager cirka 11 milliarder kroner.

En grundig granskning af den danske plan er foretaget af EU-Kommissionen, som har vurderet, at projekterne opfylder 11 fastlagte kriterier, så mange af pengene går til grøn og digital omstilling.

Godkendelsen herfra kom 17. juni, da kommissionsformand Ursula von der Leyen rejste til København og mødtes med statsminister Mette Frederiksen (S).

Pakken finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på medlemslandenes vegne.

Danmark kæmpede for en større andel af lån og mindre tilskud. Det endte efter massivt pres fra især Sydeuropa med en betydelig andel af tilskud.

Omkostningerne ved de fælles lån for Danmark er ifølge finansministeren endnu ikke kendt.

- Der er ikke lavet et samlet regnestykke for, hvad det præcis kommer til at betyde for de enkelte EU-lande. Men man kan sige, at vi i hvert fald får 11 milliarder kroner til grønne og digitale investeringer, siger Wammen.

Samtidig, tilføjer finansministeren, har Dansk Industri en forventning om, at planerne i de øvrige EU-lande vil sikre danske virksomheder ordrer for cirka 11 milliarder kroner årligt. I alt 66 milliarder kroner over seks år.

EU-Kommissionen vurderer desuden, at genopretningen vil betyde cirka 8000 danske arbejdspladser.

- Vi ser sådan på det, at det er en af de måder, vi kan sætte gang i europæisk økonomi og understøtte den positive udvikling, der netop nu foregår. Vi forventer for næste år de største vækstrater i dansk økonomi i 15 år, siger Nicolai Wammen.

Langt hovedparten af pengene fra fonden går til landene i Sydeuropa, der er særligt hårdt ramt af coronakrisen.

EU-landene har tirsdag desuden godkendt genopretningsplaner for Portugal, Spanien, Grækenland, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.