DMI advarer om farligt vejr: skybrud over Danmark

Fredag eftermiddag er der registreret skybrud flere steder i Jylland.

Artiklens øverste billede
Det er en våd fredag flere steder i landet. Her ses en oversvømmet vejbane efter skybrud i København. Arkivfoto: Anthon Unger

Flere steder i Jylland har man fredag eftermiddag fået en ordentlig omgang vand fra oven. Det fortæller meteorolog ved DMI, Trine Pedersen.

»Der står en linje ned gennem hele Jylland, som har givet regn og tordenbyger. Afhængig af, hvor vores målere er placeret, er der registreret skybrud flere steder.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ifølge Trine Pedersen er der indtil videre tale om skybrud i kommunerne Kolding, Vejle, Aarhus, Aalborg og på Bornholm.

»Jeg forventer, at det bliver ved til midt på aftenen - omkring kl 19-20 - inden der kommer ro på, og bygerne begynder at falde sammen. Midt på aftenen og ud på natten, forventer jeg, at det bliver tørvejr,« forklarer hun.

DMI har siden fredag morgen varslet om både voldsomt og farligt vejr flere steder i landet - men særligt i Jylland. Når det regner mere end 15 mm på maksimalt 30 minutter, defineres det som skybrud.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

DMI advarer om farligt vejr i form af kraftig torden, hagl og lokale skybrud i Syd- og Sønderjylland, Nordfyn, Odder, Trekant området, Sydøstjylland, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Varslet gælder indtil fredag aften kl. 21.

I store dele af Nordjylland samt på Bornholm varsles der om voldsomt vejr i form af lokale skybrud og torden. Varslet gælder indtil fredag kl. 18.

Nordjyllands Politi konstaterer på sin Twitter-profil, at der fredag eftermiddag har været et »voldsomt skybrud« i og omkring Aalborg. Det har resulteret i, at flere veje er blevet oversvømmet.

»Der er meget vand på flere veje. Reberbansgade/Viadukt er helt lukket med en meter vand, og ved Jernbanebroen er vejen også lukket. Vis hensyn, når du som bilist, cyklist bevæger dig rundt.«

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at det efterhånden er blevet hverdagskost, at DMI varsler om skybrud, så er man faktisk ikke helt forkert på den.

Ifølge vejrinstituttet har vi de ni første dage af juli 2021 haft flere skybrud end gennemsnittet for hele måneden i årene 2011-2020.

»I 2011-2020 forekom der i gennemsnit 4,7 dage med skybrud i løbet af hele juli i Danmark, så det er usædvanligt, at vi allerede i begyndelsen af juli kan konstatere, at vi har haft flere dage med skybrud,« skriver DMI.

Og hvis man som jyde har en fornemmelse af, at det særligt er gået ud over ens landsdel, så har man også ret. Ifølge DMI har skybruddene nemlig primært ramt Jylland.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.