Maskerede mænd begik voldelige overfald på unge i Greve

Ved to forskellige episoder blev teenagere overfaldet natten til fredag i Greve. Politiet søger vidner.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Politiet blev natten til fredag alarmeret om et overfald på to unge kammerater på et stisystem ved Vibemosen i Greve.

En dreng på 16 og en mand på 18 år var på vej hjem fra en fest, da de kort før klokken 00.20 blev overfaldet af tre maskerede mænd.

Mændene slog dem i ansigtet.

Mens det lykkedes den 16-årige at flygte fra stedet, blev hans ven væltet omkuld, slået, sparket og truet med en kniv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den 18-årige fik skader i ansigtet og måtte behandles på skadestuen. Gerningsmændene flygtede fra stedet.

Politiet ankom hurtigt til gerningsstedet, efter at ofrene havde anmeldt overfaldet. Mens politiet arbejdede med hundepatruljer på stedet, indløb endnu en anmeldelse om et overfald i Greve.

Tre drenge på 16 år sad ved busvendepladsen på Stationsholmen, da tre maskerede mænd ankom til pladsen på cykel.

De overfaldt den ene af drengene med slag og spark. Offeret blev frarøvet sin telefon, mens en af hans venner blev truet med en kniv til at udlevere sit ur og sine høretelefoner.

Det lykkedes den sidste af de 16-årige at flygte fra stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra vidner, der måtte have set overfaldene eller de formodede gerningsmænd.

Det er uvist, om det er de samme tre maskerede mænd, som står bag begge overfald. Ofrenes beskrivelser af mændene er dog i høj grad enslydende.

Overfaldsmændene fra Vibemosen beskrives som:

A: Mand, 17-18 år, 175-180 centimeter høj, kraftig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført sort/mørkt tøj, hættetrøje, maskering/elefanthue foran munden.

B: Mand, 17-18 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført sort/mørkt tøj, hættetrøje, maskering/elefanthue foran munden.

C: Mand, 17-18 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført sort/mørkt tøj, hættetrøje, maskering/elefanthue foran munden.

Overfaldsmændene fra Stationsholmen beskrives som:

A1: Mand, 16-20 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført mørkt tøj med hætte og sort maskering foran mund. På cykel.

B1: Mand, 16-20 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført mørkt tøj med hætte og sort maskering foran mund. På cykel.

C1: Mand, 16-20 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun hud, sort hår. Talte dansk med accent. Iført mørkt tøj med hætte og sort maskering foran mund. På cykel.

Det sidste overfald blev begået omkring klokken 01 natten til fredag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.