Uden minkenes madrester sendes sølvmågebestand på retur

En del sølvmåger fandt føde hos minkfarme, og efter at de er lukket, kommer der færre måger på vingerne.

Artiklens øverste billede
Sølvmåge på storebæltsbroen. Foto. Carsten Ingemann. måge

Det ser ud til at gå ud over den danske bestand af sølvmåger, at minkerhvervet er blevet lukket ned.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse.

Mågerne har blandt andet fundet føde ved at tage resterne af mad, der er lagt ud til mink på landets farme, men efter at minkene er blevet aflivet under coronakrisen, er en vigtig fødekilde for sølvmågerne forsvundet.

Som resultat kommer der færre sølvmågeunger, fortæller Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

- I flere kolonier i blandt andet Limfjorden har sølvmågerne slet ikke held med at få æg og unger på vingerne. Vi ved, at sølvmågerne var en af den art fugle, som især kunne ernære sig ved at finde mad på minkfarmene, siger han.

Vildtkameraer, der er sat op på minkfarme, har ifølge Dansk Ornitologisk Forening også vist, at sølvmågerne var flittige gæster på farmene.

Ifølge seniorforskeren er lukningen af minkerhvervet sandsynligvis en af flere grunde til, at bestanden går tilbage.

Der er cirka 85.000 ynglepar af sølvmågen i Danmark, men Thomas Bregnballe kan ikke sætte præcise tal på, hvor meget bestanden bliver reduceret.

- Jeg formoder, at specielt i Jylland, hvor der har været en høj tæthed af minkfarme og mågekolonier i nærheden, vil der ske et fald i de kommende år i antallet af nye unger, der kommer på vingerne.

- Derfor vil der også ad åre opstå et slip i antallet af nye rekrutter. Men de voksne fugle skal nok klare sig igennem. De har en høj overlevelse, og nogle bliver mellem 20 og 25 år gamle, siger Thomas Bregnballe.

Bestanden af sølvmåger i Danmark er øget betydeligt siden 1940’erne. Mange har fundet føde på genbrugsstationer, men efter at de er blevet overdækket, har bestanden ifølge seniorforskeren taget et dyk.

Sølvmågerne er stort set altædende. De ses blandt andet på markerne og nær kyster, men Thomas Bregnballe forventer ikke, at de vil indtage storbyerne i jagt på mad.

- Så meget mad er der altså heller ikke, der er tilgængelig i byerne. Det, der måtte være efterladt af halvspiste pizzaer i gaderne, er ikke nogen væsentlig fødekilde. De fleste måger er også alt for sky til at komme ind i byerne, siger Thomas Bregnballe.

At der kommer færre sølvmåger de kommende år, kan betyde, at der kommer bedre plads for mere sårbare ynglefugle såsom terner på de øer, hvor mågerne var begyndt at dominere.

Det er meget positivt, mener biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening.

- Det er supergodt, at vi nu får en mere naturlig bestand af sølvmåger i Danmark, som ikke er holdt kunstigt oppe af affald og foderrester fra minkfarme, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.