Lange sagsbehandlingstider »kan være helt katastrofalt« for det enkelte barn

Ventetiden på at få sin sag behandlet i Familieretshuset er fortsat lang, og samtidig er antallet af komplekse sager steget fra 2019 til 2020. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden, der offentliggøres onsdag.

»Det ærgrer os rigtig meget med de ventetider, der er. Samtidig er det ret chokerende, at der er så mange flere komplekse sager, end man egentlig havde troet,« siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl med henvisning til, at Familieretshuset screener og fordeler sagerne efter, om de er »enkle«, »mindre enkle« eller »komplekse«.

Det er dog især sagsbehandlingstiderne, som gør direktøren bekymret på børnenes vegne.

»Når man ikke kan komme igennem, kører konflikterne videre og eskalerer, og nogle gange bliver de nærmest uløselige. I værste fald mister barnet måske kontakten til en forælder, fordi der går så lang tid uden en løsning. Det kan være helt katastrofalt for den enkelte,« siger Rasmus Kjeldahl.

Efter at have modtaget flere henvendelser fra forældre, har Folketingets ombudsmand undersøgt Familieretshusets sagsbehandlingstid i sager om overvåget samvær efter dom og sager om midlertidigt samvær. I maj konkluderede ombudsmanden, at børn og forældre skal vente »alt for længe« for at få sagerne behandlet.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I 2020 var sagsbehandlingstiden i de to typer af sager i gennemsnit mere end 12 uger. Ifølge retsgrundlaget skal sagerne behandles »hurtigst muligt«.

»Vi taler om mennesker, der er havnet i svære og ofte konfliktfyldte situationer. Derfor er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tre måneder i sager om overvåget eller midlertidigt samvær alt for længe. Jeg forstår årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, men det ændrer ikke på, at de er alt for lange for både børn og forældre,« lyder det fra ombudsmand Niels Fenger i pressemeddelelsen.

Forventes afviklet i 2022

I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse udtalte Familieretshusets direktør, Anette Hummelshøj, at hun var enig i, at sagsbehandlingstiden er for lang:

»Jeg er enig i, at vores ventetider generelt er alt for lange, og det er ikke rimeligt for det enkelte barn eller den enkelte mor eller far. Vi er i gang med at løse den store udfordring, som vi har. Familieretshuset har fået en ekstrabevilling, og vi har ansat mere end 200 nye medarbejdere henover de seneste måneder. Det betyder, at vi kan få afviklet de sagspukler, vi har, og dermed også reducere ventetiden. Vi er på rette vej for at løse udfordringerne, men der er desværre ikke nogen hurtig løsning. Det er det lange, seje træk.«

Familieretshuset forventer, at ventetiderne topper i sommeren 2021 og vil være nedbragt i løbet af 2022.

Men det er »ikke hurtigt nok«, mener Rasmus Kjeldahl.

»Det ville være utrolig velkomment, hvis Familieretshuset eller politikerne kunne gøre noget, så det går hurtigere. Hver måned vil have betydning for nogle børns liv,« siger han, der dog også understreger, at det er vigtigt, at det nye personale bliver lært ordentligt op.

I mellemtiden vil både Børns Vilkår og andre organisationer gerne »bidrage til at holde det lidt mere flydende«:

»Vi tilbyder rådgivning til de forældre, der sidder i klemme, og hvor der måske er konflikter med eks’en. Vi prøver at hjælpe folk med at få børneperspektivet med og træffe beslutninger, der gavner børnene og ikke puster yderligere til konflikterne,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil opfordre stærkt til, at man kommer i gang med at henvise til os.«

Hele rapporten fra Trygfonden og Børns Vilkår offentliggøres onsdag.