De sidste danske soldater er ude af Afghanistan

BRUXELLES

En epoke i dansk historie er slut. Tirsdag har de sidste danske soldater forladt Afghanistan, og dagen markerer dermed et punktum for knap 20 års militær indsats.

Den blev indledt efter terrorangrebene på New York og Washington 11. september 2001, og siden har omkring 12.000 danske soldater haft ca. 21.000 udsendelser til Afghanistan.

Undervejs faldt 37 danske soldater i kamp, syv andre døde som følge af sygdom eller ulykker. Til sammenligning mistede otte mand livet under Irakkrigen.

»Vi har haft mange tab i Afghanistan. Og illusionen om, at man kunne forvandle et samfund til et demokrati, er bristet. Men omvendt er det jo lykkedes at få nedkæmpet den terrororganisation, der ville bekæmpe resten af verden. De startede med at flyve fly ind i World Trade Center den 11. september 2001, og de havde tænkt sig at lave lignende markeringer i resten af verden. Det fik de ikke lov til,« siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Talebans chance

Den danske exit er tæt forbundet med USA’s beslutning om at trække sit militær ud af Afghanistan. I april meddelte præsident Joe Biden, at de sidste amerikanske soldater vil være ude inden 11. september i år, og kort efter tilsluttede hele Nato sig den køreplan.

Forsvarsministeren understreger sin »ekstremt store opbakning og respekt for de soldater, der gennem årene har været ude i kamp og for dem, der faldt, og for dem, som mistede kammerater.«

»Vi skylder dem kæmpestor tak og respekt for, at de har båret vores tryghed og sikkerhed i deres hænder og givet så stort et bidrag.«

I forhold til tabene, har det så været indsatsen værd?

»Jeg vil til enhver tid sige, at det har været indsatsen værd i forhold til, at al-Qaeda i dag ikke har overtaget i verden, som jo var et muligt udfald,« siger Trine Bramsen.

Afghanistan har formelt haft ansvaret for sine egen sikkerhed siden slutningen af 2014, hvor de fleste internationale kamptropper blev trukket ud. Siden har de udenlandske bidrag i landet fokuseret på træning og rådgivning af afghanske sikkerhedsstyrker, der altså nu skal til at stå på helt egne ben.

Foreløbig ser udfordringen svær ud. En fredsproces med forhandlinger mellem landets regering og den religiøst funderede Taleban-bevægelse blev indledt i efteråret 2020, men forhandlingerne står i stampe. De seneste måneder er volden i landet eskaleret med bombeangreb og likvideringer.

At situationen er skrøbelig, og at Taleban er tiltænkt en central rolle i landets fremtid, betyder også, at der er risiko for, at der igen kan opstå en risiko mod omverdenen.

»Det er sandsynligt, at Taleban får bedre fat i Afghanistan, end de har i dag. Vi har så heldigvis helt andre redskaber til at holde øje med deres aktiviteter nu, end vi havde for 20 år siden. Vi har et andet efterretnings-set up og andre teknologiske muligheder. I 2001 havde de fået lov til at udvikle sig i skyggen, og ingen vidste, hvad de var i færd med. I dag har vi andre værktøjer. Men der hviler også et ansvar på Taleban nu. Det her er deres mulighed for at vise, at de kan leve under de samfundsforhold, som de står for, uden at bekrige andres levevis og vores demokrati. Det er en mulighed, som Taleban politisk kan udnytte eller lade være. Og hvis de søger at genopbygge det gamle igen, så vil det få konsekvenser.«

Skal vi så tilbage og slå dem militært igen?

»Ikke i samme form, som vi har set nu, tror jeg. Der er nogle helt andre redskaber i dag, der kan sættes ind mod terrororganisationer. Men det vil være konsekvensen, hvis de igen begynder at opbygge kapaciteter, der har til formål at skade det vestlige samfund.«

Er det frustrerende at overlade en del af det her ansvar til Taleban, der skabte ondets rod dengang, og som vi siden har brugt 20 år på at bekæmpe?

»Jeg ville da hellere overlade ansvaret til nogle andre, der lignede os selv mere. Jeg er uenig i stort set alt, hvad Taleban står for. Så det er da frustrerende. Men vi må også erkende, at som danske politikere har vi ikke ledelse og beslutningskraft i Afghanistan. Afghanistan er Afghanistan. Og vi er nødt til at have respekt for, at der er samfund, der vælger at leve på en anden måde, end vi selv gør,« siger Trine Bramsen.

Forsvarsministeriet vurderer, at indsatsen i Afghanistan fra 2002-2020 har medført meromkostninger på ca. 12,1 mia. kr. Meromkostninger er de samlede omkostninger fratrukket de omkostninger, som Forsvaret ville have haft uanset deltagelse i missionen.