63-årig må fortsætte på krykker og morfin, mens sygeplejerskerne strejker
Den 63-årige Maj Britt Sahl Rasmussen har fået aflyst sin knæoperation på grund af sygeplejestrejke, som ifølge eksperter kan trække ud. Der er hverken penge eller lyst til at løse konflikten.
»Det gør ondt ad Pommern til.«
Den 63-årige Maj Britt Sahl Rasmussen fra Ulfborg rutter ikke med overdrivelser, men der er ingen tvivl om, at hendes udskudte knæoperation på grund af den varslede sygeplejestrejke gør ondt. På flere måder.
»Jeg havde set frem til, at jeg kunne smide krykker og morfin og få en god sommer sammen med familien og mine hunde, og det bliver der så ikke noget af,« siger hun, der for en god uges tid siden også blev udskudt med dags varsel, fordi der på Holstebro Sygehus pludselig var stor travlhed med akutte operationspatienter.
»Det var næsten værre, for jeg havde pakket og det hele. Denne gang har jeg været mere forberedt, for jeg har fulgt sygeplejerskernes sag, og jeg kan faktisk godt forstå dem, for de løber bagdelen i laser. Det er bare svært, når det rammer en selv,« siger hun.
Hun er en af de mange patienter, som i de kommende dage modtager besked om aflysning af deres planlagte operation. Dansk Sygeplejeråd har varslet strejke for 5.000 medlemmer fordelt ud over sygehuse og kommuner, og et tværsnit af de berørte afdelinger viser, at det i høj grad er planlagt kirurgi, røntgen, bedøvelse og ambulatorier, som lammes af strejke.
Løsning svæver i det uvisse
At sygeplejersker i støttefunktioner også omfattes af strejken har lige så vidtrækkende konsekvenser, som når operationssygeplejersker ikke kommer på arbejde, siger overlæge Torben Bæk Hansen, Holstebro Sygehus.
»Vi må aflyse operationer af f.eks. hofter, fordi den seng, patienten skulle ligge i, er omfattet af strejke, og det samme gælder ambulatorier, hvor patienten skal tilses efter operation,« siger han.
Den varslede konflikt træder i kraft ved midnat lørdag, og både løsning og længde på konflikten svæver i det uvisse. Jyllands-Posten har spurgt to sundhedsprofessorer – Jakob Kjellberg fra Vive og Jes Søgaard fra SDU – om baggrunden for og konsekvenserne af konflikten.
Hvorfor har sygeplejerskerne varslet strejke?
Strejkevarslet er den automatiske konsekvens af, at et flertal af sygeplejerskerne har stemt nej til den forligsskitse, som parterne var blevet enige om i Forligsinstitutionen. Det er sygeplejerskernes andet nej i dette forhandlingsforløb, for et flertal forkastede også det resultat, som Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn nåede til enighed om tidligere på foråret.
Det altafgørende tema både for sygeplejerskerne har været kravet om mere i løn – gerne på niveau med politibetjente. Ikke mindst coronaepidemien, hvor sygeplejersker har været hårdt spændt for, har øget sygeplejerskernes ønske om at blive honoreret bedre.
Ifølge et svar fra Skatteministeriet til Folketinget vil det koste mellem 2,25 mia. og 4,25 mia. – alt efter, hvordan man beregner værdien af betjentenes pension – om året at indfri sygeplejerskernes krav.
2
Bliver strejken til noget – og hvor længe varer den?
Efter al sandsynlighed, ja. Ifølge Dansk Sygeplejeråd og de regionale arbejdsgivere er der – i hvert fald officielt – ikke aftalt nogen kontakt mellem parterne frem til lørdag. Det er forventningen, at strejken ikke er overstået lige med det samme og snildt kan trække sommeren over. I 2008 strejkede sygeplejerskerne i otte uger.
Umiddelbart har Dansk Sygeplejeråd en veludrustet strejkekasse på en halv mia. kr., og Jakob Kjellberg vurderer, at det koster ca. 100 mio. om måneden at betale for 5.000 strejkeramte medlemmer, så der er penge til adskillige ugers strejke.
Når strejken kan trække ud, skyldes det også i høj grad, at det ifølge eksperterne er mere end vanskeligt at se en løsning, som kan tilfredsstille begge parter. Efter al sandsynlighed ender det derfor med et regeringsindgreb, som ophøjer det forkastede mæglingsforslag til lov – spørgsmålet er så blot om sygeplejerskernes lønkrav lider en hurtig eller en lang og slidsom død.
Kan sygeplejerskerne få noget ud af at strejke?
Det er svært at se for sig, at sygeplejerskerne kan få indfriet deres lønkrav – også selv om de ifølge formand Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd, oplever stor folkelig opbakning til deres krav. Det offentlige overenskomstsystem er indrettet, så alle faggrupper får nogenlunde det samme. Og det fungerer som dominobrikker: Bryder en enkelt faggruppe ud og får væsentligt mere end de andre, vælter hele rækken, fordi f.eks. pædagoger, sosu-asisstenter osv., som ligger lavere end sygeplejersker, vil kræve del i forbedringerne.
Hvad med patienterne?
Der er i forvejen pukler af ventende patienter efter coronakrisens mange udskudte behandlinger, operationer og undersøgelser. En opgørelse fra midt i maj viste, at Region Hovedstaden havde 8.700 udskudte operationer og 10.800 ambulante besøg, mens tallene i Region Midtjylland var hhv. 1.600 operationer og 13.700 ambulante besøg. Selv om en del af disse pukler siden er høvlet af, vurderer Jes Søgaard, at puklerne – uden en strejke – først ville være forsvundet til oktober. Med en sygeplejestrejke oven i kan der gå betydeligt længere tid. Efter konflikten i 2008 tog det 16-17 måneder at afvikle puklerne.
Kan regeringen finde flere penge til sygeplejerskerne?
Regionerne har ikke pengene, og deres økonomi er i detaljen styret af økonomiaftaler med regeringen. Den seneste aftale for 2022 blev indgået den 11. juni, og efter hårde sværdslag fik regionerne kun til at dække befolkningsudviklingen.
Regeringen vil værge for sig og helst undgå at gribe ind. Dels vil den nødigt blande sig i den såkaldt danske model, hvor løn og arbejdsvilkår aftales mellem parterne, dels er det svært at skaffe et flertal til at ophæve forligsskitsen til lov og dermed afslutte konflikten. De røde støttepartier Enhedslisten og SF har entydigt sagt nej til et regeringsindgreb, og de borgerlige partier har ikke travlt med at hjælpe regeringen ud af kattepinen.
Lige nu har sygeplejerskerne temmelig meget sympati i befolkningen, men den kan hurtigt forsvinde, i takt med at strejken går ud over patienterne og giver for meget bøvl for befolkningen.
Og regeringen kan heller ikke løse konflikten ved at smide 2-3 pct. oven i lønnen til sygeplejerskerne nu. Det ville skabe tilsvarende krav fra de andre faggrupper. Forud for strejken strømmer der heller ikke mange sympatierklæringer fra f.eks. FOA og de andre organisationer til sygeplejerskerne.
Det er ikke let af være Grethe Christensen lige nu. Eller Peter Hummelgaard. Det bliver et hårdt slag for Dansk Sygeplejeråd. Organisationen skal nok bestå, men spørgsmålet er, om Grethe Christensen overlever som formand. Mange kan have sympati for sygeplejerskerne, men de står reelt alene.
De taber formentlig denne kamp.
Se de sygehuse og afdelinger, som er udtaget til strejke på jp.dk