Med udflytning af uddannelser kan man tabe forskere, men vinde flotte tænder

I sidste uge præsenterede regeringen sin plan for at få flere unge til at læse i byer som Hjørring, Esbjerg og Sønderborg. Planen skal sikre 7.500 uddannelsespladser uden for Danmarks fire største byer ved at udflytte uddannelsespladser fra eksempelvis København til Foulum.

Men med uddannelsespladser skal undervisere følge, og her vækker planerne bekymring.

I fagforeningen DM, der repræsenterer 58.000 akademikere, bidrager erfaringerne fra den statslige udflytning af arbejdspladser til betænkeligheden.

»Da de statslige arbejdspladser flyttede, var det kun 24 pct. af de ansatte, der fulgte med. Min bekymring er, at hvis man rykker forskningsmiljøerne langt, er der en del forskere, der vil finde et andet arbejde i stedet, og så risikerer man, at man nærmest skal starte et forskningsmiljø op helt fra bunden,« siger Camilla Gregersen, der er formand for DM.

Hun mener, at det med specialiserede medarbejdere kan være svært at finde erstatninger – her peger hun eksempelvis på Det Økonomiske Råd, hvor udflytningen medførte opsigelser og en udskudt vismandsrapport.

»Vi har nogen her i landet, der er dybt specialiserede, og det skal man passe på, at man ikke sætter over styr. Ellers får vi et stort videnstab.«

A og B hold

Også i Dansk Industri medfører forslaget om at udflytte universitetsuddannelser med forskningsmiljøer en vis nervøsitet.

»Der kommer til at blive et A og B hold, fordi man gerne vil beholde forskere af verdensklasse i byerne. Danmark har forskere af international verdensklasse og en forskningsverden, der er nødvendig for, at vores virksomheder kan udvikle sig. Det sættes op over for et nationalt behov for de mange unge uden for de største byer, der ikke er i gang med en uddannelse inden de fylder 30, og det er en svær vægtning, som denne model ikke kommer til at løse,« siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri.

Et af de steder, der ifølge regeringens udspil skal have en universitetsuddannelse, er Hjørring. Her skal der ifølge udspillet ligge en uddannelse for tandlæger.

Hos Tandlægeforeningen vækker udsigterne til en mulig ny tandlægeuddannelse i Hjørring undren. I hvert fald, hvis den kommer til at tage ressourcer eller pladser fra de eksisterende to uddannelser, der er placeret i Aarhus og København.

Ifølge foreningen er det nemlig allerede knapt med studiepladser, og de bange anelser går på, at opstarten af en ny i Hjørring vil blive omkostningsfuld grundet dyrt isenkram og lignende, og at det derfor vil tage ressourcer fra de allerede eksisterende uddannelser.

»Tandlægeuddannelsen er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, som indgår i et tværfagligt samarbejde med bl.a. lægeuddannelsen. Hvordan skal det ske i Hjørring, hvor der ikke er et universitet,« skriver formand for Tandlægeforeningen Susanne Kleist i en pressemeddelelse.

Afhjælpe tandlægemangel

En undersøgelse udarbejdet af Tandlægeforeningen fra 2019 viste, at 91 pct. at de offentlige klinikker i Nordjylland havde ubesatte tandlæge- og tandplejestillinger. Knap halvdelen havde ventetider på over tre måneder, og langt hovedparten af disse angav, at ventetiden skyldtes personalemangel.

I april 2021 blev en lignende undersøgelse lavet blandt de private klinikker, hvor billedet var en del bedre, men hvor 27 pct. af rekrutteringsforsøgene endte forgæves, mens 17 pct. af klinikkerne havde ledige tandlægestillinger. Det skal dog med i ligningen, at færre har forsøgt at rekruttere grundet coronapandemien.

Ann Møller Sørensen, der er medejer af Tandteam Nord i Frederikshavn er en af dem, der mærker, at det fortsat er svært at tiltrække arbejdskraften. På det seneste stillingsopslag kom der blot fire ansøgere, hvoraf tre ikke havde dansk autorisation.

»Det er helt utroligt svært, og det er så frustrerende, for vi har simpelthen så mange patienter,« siger Ann Møller Sørensen, som tidligere har arbejdet i hovedstadsområdet, hvor problemerne ikke er slemme i samme grad.

»I København kan man godt få fat i en barselsvikar eller en nyuddannet, men de kommer simpelthen ikke her op.«

Hun blev derfor begejstret, de hun hørte om regeringens planer om en uddannelse i Hjørring. Og selvom hun som kritikerne af forslaget har en smule svært ved at se, hvor forskere og undervisere skulle komme fra, mener hun, det er nødvendigt med tiltag.

»Jeg kan ikke se, hvordan man ellers skulle få det vendt,« siger hun.

Også borgmester Arne Boelt (S) fra Hjørring ser det som en nødvendighed, at der skal gøres et ellers andet for at udfylde det, han kalder for et »rimeligt krav« fra lokalbefolkningen:

»Tandlæger er ikke længere en luksus – det er et folkekrav.«