Den første dansker har fået erstatning for blodpropper efter vaccination med Astrazeneca

Den første dansker har fået erstatning for alvorlige bivirkninger fra covid-19-vaccine. Det skriver Politiken, og Patienterstatningen bekræfter oplysningen over for Jyllands-Posten.

Der er tale om en 30-årig kvinde fra hovedstadsområdet, der blev vaccineret med en vaccine fra Astrazeneca som led i sit arbejde. Efterfølgende blev hun ramt af en sjælden type blodpropper, som er blevet kædet sammen med vaccinerne fra netop Astrazeneca og Johnson & Johnson, og som var årsagen til, at de danske sundhedsmyndigheder tog dem ud af det officielle vaccinationsprogram. De to vacciner indgår nu i stedet i en såkaldt tilvalgsordning gennem det private firma Practio.

Direktør i Patienterstatningen Karen-Inger Bast oplyser, at kvinden har fået knap 5.000 kr. i erstatning, men der er kun tale om en foreløbig udbetaling, da sagen endnu ikke er afsluttet.

Fordi vaccinen er givet i forbindelse med kvindens arbejde, betragtes det som en arbejdsskade, og så skal erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varige men udmåles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen). Først derefter skal Patienterstatningen vurdere, om kvinden er berettiget til yderligere erstatning, men da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke betaler godtgørelse for svie og smerte, kunne en del af sagen opgøres med det samme.

Sager i Patienterstatningen kan udløse erstatninger på flere millioner kroner, hvis en patient f.eks. mister sin erhvervsevne. I den konkrete sag er kvinden dog delvist tilbage på arbejde, oplyser Karen-Inger Bast, som er glad for, at den første erstatning nu er betalt.

»Vi vil jo gerne fortælle patienterne, at der er noget, der hedder Patienterstatningen, hvis man skulle blive ramt af alvorlige bivirkninger, og det vil der være, når man vaccinerer 5 mio. borgere. Det er der også med andre vacciner,« siger hun.

Patienterstatningen har indtil videre modtaget 158 erstatningsansøgninger efter bivirkninger fra covid-19-vacciner. Langt de fleste – 112 ansøgninger – handler om Astrazeneca. 36 ansøgninger vedrører vaccinen fra Pfizer, mens 5 vedrører Moderna.

Karen Inger-Bast understreger dog, at det kun er ansøgninger, og at man ikke kan udlede meget af tallene, før ansøgningerne rent faktisk er blevet behandlet.

Indtil videre har Patienterstatningen altså givet erstatning i én sag, mens den har afvist fire, herunder en ansøgning fra en pårørende til en 84-årig mand, der døde 10 dage efter, at han var blevet vaccineret. I denne sag vurderede Patienterstatningen, at der ikke var en sammenhæng mellem dødsfaldet og vaccinen.

Patienterstatningen har tidligere anslået, at den ville modtage omkring 430 sager i 2021, hvilket baserer sig på erfaringer fra Norge og Sverige med vacciner mod svineinfluenza. Skønnet var ifølge Karen-Inger Bast forbundet med stor usikkerhed, men det kommer formentlig til at passe nogenlunde, siger hun.

Hvis man som patient har fået alvorlige bivirkninger og er i tvivl om, hvorvidt man er berettiget til erstatning, opfordrer hun til at tjekke mulighederne for den specifikke skade på Patienterstatningens hjemmeside.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er myndighederne tæt på at have påbegyndt vaccination af 2 mio. borgere.