Shahi Ali er bange. Udlændingestyrelsen vil undersøge, om flere områder i Syrien er sikre
Mens det politiske Danmark diskuterer, om syriske flygtninge kan sendes til Damaskus, er Udlændingestyrelsen på vej med et nyt notat om situationen i andre dele af landet. En ekspert er ikke i tvivl: Vi går imod en tid, hvor sikkerheden i Syrien bid efter bid vil blive gransket – og det kan føre til flere hjemsendelser.
I snart to måneder har en heftig debat om 505 syriske flygtninge fra Damaskus kapret overskrifter i aviserne og sat gang i en ophedet diskussion om Danmarks hjemsendelsespolitik på Christiansborg. De er den første gruppe af syrere, der får screenet deres opholdstilladelse og måske ender med et brev fra myndighederne om, at deres tid i Danmark er forbi.