Minknaboer slap for lugt på førstedagen, men frygter fortsat miljøkonsekvenser

Familien Pedersen var tidligt oppe torsdag morgen.

Det var de, fordi de skulle lufte ud. Noget, de var bange for, der ikke rigtigt ville blive mulighed for at gøre, efter der igen bliver rodet rundt i minkgravene.

Deres hus i Nørre Felding ligger i fugleflugt omtrent en kilometer fra gravene, hvor tungt maskineri i disse dage bakser rundt med tonsvis af minkkadavere. På denne måde endte de helt ufrivilligt midt i et lugtkaos, da minkene i første omgang skulle graves ned, og nu frygter de, at endnu en dunst af fordærvet mink kommer til at snige sig ind over byen.

»Vi holder i hvert fald meget mere øje med vindretningen, end vi gjorde før i tiden,« siger Hanne Pedersen, der sammen med sønnen Sebastian var i færd med at pakke bilen, da Jyllands-Posten kom forbi.

Den skulle pakkes, fordi de ville stikke af til Sønderjylland, afslører sønnen Sebastian. Væk fra minkgravene og væk fra flashbacks fra sidst der blev rodet rundt i suppedasen.

Torsdag formiddag var der dog ingen grund til at stikke af fra Nørre Felding. Der var nemlig ikke skyggen af fordærvet minkdunst at spore i luften.

Heldigvis.

Nervøse for grundvandet

Det bekræftes af Rani Thieven, der har taget hakkejernet i brug.

»Jeg har ikke lugtet noget endnu,« siger Rani Thieven, der generelt bare er glad for, at minkene kommer op og langt væk fra Nørre Felding.

Hendes bekymringer er ej heller at finde i luften, men derimod i det grundvand, der forsyner bl.a. hendes hus:

»Det er vi lidt nervøse for. Specielt om der kommer bakterier og sådan noget.«

Samme bekymring findes, hvis man gebærder sig over på den anden side af minkgravene. Altså vestsiden, hvor Mogens Leth og Anette Jakobsen bor på en firelænget gård af ældre dato med en 100 år gammel brønd i gårdspladsen.

De frygter, at deres flere millioner fordærvede naboer kommer til at betyde, at det ellers så rene vand, de i dag hiver op af brønden, kommer til at få en snert af mink og bakterier. Indtil videre har meldingen fra myndighederne været, at der ikke er noget bekymrende, men Mogens Leth er betænkelig.

»De siger, det ikke kommer herover, men jeg har ikke rigtigt tillid til nogen,« siger minknaboen, der mener, at en potentiel forurening af matriklens vandboring kan komme til at koste i dyre domme.

Ifølge Mogens Leth ville det nemlig koste 300.000 kr., hvis de i stedet skulle kobles på byens vandværk. Det har de ikke tænkt sig at betale, og de forventer samtidigt, at det vil afskrække eventuelt fremtidige købere af det 160 kvm. store hus.

»Der er da ikke nogen, der vil købe en gård og risikere at få en regning på 300.000 kr., så det er den blevet mindre værd,« siger Mogens Leth og tilføjer:

»Der vil gå mange år, før vi kan sælge vores hus.«