De Radikale vil udvide et »hul« i udlændingeloven. Men hidtil har ingen flygtninge brugt lempelse
Kort efter folketingsvalget fik De Radikale gennemtrumfet en erhvervsordning, der giver hjemsendelsestruede udlændinge lov til at blive i Danmark, hvis de er i arbejde. Efter debat om syriske flygtninge vil partiet udvide ordningen. Men nye tal viser, at den hidtidige lempelse slet ikke er blevet brugt af flygtninge endnu.
De Radikale har kaldt det »et hul« i den stramme udlændingepolitik.
Men nu sår nye tal tvivl om en af partiets selvudråbte udlændingepolitiske sejre, der kom i hus efter folketingsvalget i 2019.
Her fik De Radikale gennemtrumfet en særlig erhvervsordning i udlændingeloven. Med den kan udlændinge ikke smides ud af Danmark, hvis de har arbejdet i to år…