De ansatte skulle spare på udsatte børn: »Jeg vil nemlig skide gerne beholde mit job lidt endnu:-)«
Den seneste tid har der været flere sager om spektakulære spareøvelser i landets kommuner – ikke mindst på børneområdet. En sag fra Holstebro føjer sig nu til listen. Tre mails afslører, hvordan de ansatte skulle smække kassen i, og hvordan chefen selv ville trykke plejefamilier på maven for at kunne beholde sit eget job.
Onsdag den 29. januar sidste år – først på eftermiddagen – modtog de ansatte i familiesektionen i Holstebro Kommune en mail. Den kom fra deres chef – lederen af familieafdelingen.
»Vores økonomi bedres desværre ikke, som det ser ud lige nu, og jeg er derfor nødt til at handle mere drastisk end hidtil,« indledte han.
Det var tid til at holde på pengene,…