Professor: Astrazeneca-pause bør forlænges efter endnu et dødsfald

Det var den helt rigtige beslutning at sætte vaccinationerne med Astrazenecas vaccine på pause, og pausen bør blive forlænget, efter at det lørdag kom frem, at endnu en dansker er død efter for nyligt at have fået en vaccination med vaccinen.

Det mener professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet:

»Man skal nu finde ud af, om der er hæmatologiske baggrunde, f.eks. en genetisk defekt i blodpladerne hos en lille gruppe af befolkningen, der betyder, at de ikke kan tåle vaccinen, så man ved, hvem man skal give den til, og hvem man ikke skal give den til. Det tyder på, at der er en bivirkning, som man ikke havde regnet med.«

Region Hovedstaden bekræftede lørdag, at to medarbejdere i regionen var blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødning. Den ene er afgået ved døden. Den anden, en kvinde på 30 år, er indlagt.

Regionen påpeger, at symptomerne giver mistanke om mulige bivirkninger fra vaccinationen. Den har indberettet begge forløb til Lægemiddelstyrelsen.

Blodprop i hjernen

Den 30-årige kvinde blev indlagt med symptomer på blodprop i hjernen, og det tyder ifølge styrelsen på, at kvinden har haft samme sygdomsbillede som en 60-årig kvinde, der tidligere er død i Danmark efter vaccination med Astrazenecas vaccine.

»Hun viser alle tre symptomer med blødning, blodpropper og lave blodplader,« siger enhedschef Tanja Erichsen, Lægemiddelstyrelsens enhed for lægemiddelovervågning, til ritzau.

Sagen er ikke færdigundersøgt. Det samme gælder den anden sag, hvor en person afgik ved døden, og som styrelsen ikke vil oplyse køn og alder på.

På Aarhus Universitetshospital er man sammen med Rigshospitalet i fuld gang med det såkaldte Enforce-projekt, hvor man undersøger folk, der har fået første omgang af de tre vacciner, der gives i Danmark.

Ledende overlæge Lars Østergaard, Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, anbefaler ligesom Jan Pravsgaard Christensen, at pausen med Astrazeneca-vaccinen bliver forlænget, indtil man har undersøgt til bunds, om blodpropperne har sammenhæng med vaccinen.

»Så længe man har en mistanke, som man ikke fuldstændig kan afkræfte, er man nødt til at komme med en god forklaring og bruge den tid, der skal til, så man kan undersøge det ordentligt,« siger han.

Transparent information

Lars Østergaard peger på, at langt de fleste sårbare danskere er vaccineret, og at der ikke er mange nye indlæggelser på hospitalerne. Antallet af indlagte var lørdag 179 – det laveste antal siden den 3. november:

»De, der skal vaccineres nu, er midaldrende og yngre raske mennesker, og man er nødt til at vurdere risikoen ved vaccinen i forhold til effekten for den enkelte. Det er meget vigtigt, at man kan give fuldstændig og transparent information om, hvad der kan være af risici. Ingen medicin eller vaccine er uden bivirkninger. Alt, hvad der virker, har også en bivirkning, men de, der skal have vaccinen, skal kunne tage beslutningen på så oplyst et grundlag som muligt.«

Astrazeneca er en af tre vacciner, der er taget i brug i Danmark. Den 11. marts blev den sat på pause, efter at den 60-årige kvinde døde. I en række lande har der været tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede. Lægemiddelagenturer i flere lande er ved at undersøge, om der er sammenhæng mellem vaccine og blodpropper. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) mener, at vaccinen er sikker og effektiv, og at fordelene opvejer ulemperne.

Men i Norge er befolkningen skeptisk over for vaccinen fra Astrazeneca og ønsker at vælge den fra, lyder det fra lederen af den norske forening for almen medicin, Marte Kvittum Tangen.

Den seneste uges rapporter i Norge og det øvrige Europa om mulige alvorlige bivirkninger ved vaccinen har ført til mistillid blandt borgerne, konstaterer hun over for den norske radio- og tv-station NRK. Det gør det vanskeligt at fortsætte med Astrazenecas vaccine, mener Marte Kvittum Tangen.

Pausen i Danmark til Astrazeneca-vaccinen blev besluttet, i forventning om at man inden for 14 dage ville kunne nå at få overblik.

»Det er klart, at det kan komme til at tage længere tid, hvis man skal tage flere blodprøver fra folk, som man mistænker for at være i risikozonen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod at konkludere noget, inden sagerne er undersøgt.

»Folk kan jo også dø af andre blodpropper, som måtte opstå af andre grunde,« siger Tanja Erichsen.

Der er ifølge hende ikke grund til at være urolig, hvis man har fået vaccinen.

»Men man skal være særligt opmærksom. Opstår der en situation med ekstrem hovedpine, mavesmerter eller tegn på blodpropper, skal man tage fat i lægen med det samme,« siger hun.

En opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen den 16. marts viser, at styrelsen har modtaget 16.998 indberetninger om formodede bivirkninger efter at have fået vaccinestik med Astrazeneca-vaccinen – langt de fleste indberettede formodede bivirkninger er milde og moderate. 49.675 har påbegyndt vaccination med Astrazenecas vaccine.