Mor frygter omskæring af datter: Nævn ser på asylsag igen

Flygtningenævnet har besluttet at genoptage en asylsag, efter at FN’s Børnekomité har rejst kritik af nævnets beslutning om at udvise en mor og datter til Somalia.

Det skriver Flygtningenævnet på sin hjemmeside.

Moren, der er født i 1988, kom til Danmark i efteråret 2013, og knap et halvt år senere fik hun opholdstilladelse.

Hun fødte en søn i 2014, og to år senere kom endnu et barn til. En datter.

Netop datteren er central i sagen.

Fordi da moren søgte om asyl for sin datter i slutningen af 2017, var det blandt andet med begrundelsen, at hvis familien blev udvist til Somalia, ville der være en risiko for, at datteren ville blive tvangsomskåret.

Selv om det er ulovligt at omskære piger og kvinder i det østafrikanske land, er omkring 98 procent af kvinderne i landet ifølge FN’s Børnekomité omskåret.

Men Flygtningenævnet mener ikke, at der er en overhængende risiko for pigen ved at blive sendt til Somalia. Morens udtalelser er blevet vurderet til at være divergerende og utroværdige.

- Særligt for så vidt angår frygten for tvangsomskæring bemærker Flygtningenævnet, at både ansøgerens mor og far er imod omskæring, og det må lægges til grund, at de vil være i stand til at modsætte sig et eventuelt pres fra omgivelserne herfor, noterer Flygtningenævnet i sine præmisser for sagen.

Ifølge komitéen bliver der også henvist til data om, at personer, der har været i berøring med vestlige idéer og koncepter kan være bedre til at modstå socialt pres.

Moren har i sagen i Flygtningenævnet også sagt, at hun frygter, at hvis de udvises, vil pigen blive tvangsfjernet og tvangsgift. Det skulle være en risiko ifølge moren, fordi hun og pigens far ikke har fået lov af hendes familie til at blive gift i Somalia.

Afgørelser i Flygtningenævnet kan ikke appelleres til andre instanser i Danmark, men FN’s Børnekomité, der består af 18 uafhængige eksperter fra forskellige lande, tog sagen op.

Og det har ført til kritikken.

Komitéen holder blandt andet øje med, om lande overholder de forpligtelser, de har som følge af FN’s Børnekonvention, der trådte i kraft i Danmark i 1991.

Familien har haft lov til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles.

Flygtningenævnet tager sagen op på ny i et mundtligt møde, men det fremgår ikke, hvornår det bliver. Af nævnets seneste årsberetning fremgår det, at den gennemsnitslige behandlingstid i 2018 var knap et år.