Fortsæt til indhold
Indland

Læs hele planen: Sådan ser næste etape af genåbningen ud

Flere børn og unge får mulighed for at komme tilbage i skole og på uddannelser fra mandag.

Eleverne på landets efterskoler og højskoler kan vende tilbage til deres andet hjem. Og flere folkeskoleelever end hidtil vil få fysisk undervisning på deltid.

Det er et par af elementerne i planen for landets videre genåbning, der skal træde i kraft fra mandag den 15. marts.

Det er regeringen og dens støttepartier, der danner flertal bag planen, som bygger på anbefalinger fra Epidemikommissionen. Der er tale om en udbygning af den aftale, som regeringen den 24. februar indgik med SF, De Radikale og Enhedslisten om en gradvis genåbning af Danmark fra den 1. marts.

Næste skridt er en godkendelse i Folketingets Epidemiudvalg, hvor sagen behandles onsdag.

Her er reglen, at regeringen ikke må have et flertal imod sig, og det bliver heller ikke tilfældet, for Epidemiudvalgets sammensætning afspejler magtbalancen i Folketinget, og dermed er flertallet bag genåbningen sikret.

Få overblikket over planen:

  • Fra den 15. marts åbner efterskoler og højskoler (lange kurser) over hele landet
  • Afgangseleverne i grundskolerne samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland kan vende tilbage med 50 pct. fremmøde.
  • Elever i 5.-8. klasse og ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser i alle landsdele kan møde til udendørs undervisning én gang om ugen. Det gælder også for de for afgangselever i grundskolen og afgangselever på ungdomsuddannelser i landsdele, hvor der endnu ikke er åbnet for 50 pct. fremmøde.
  • På ikke-brofaste øer kan eleverne i grundskolen vende tilbage til 100 pct. fremmøde, ligesom det allerede er tilfældet på Bornholm.
  • Butikker, der er større end 5.000 m2, kan have op til 250 kunder. Det er ikke længere et krav, at kunder skal bestille tid i butikker, der er under 10.000 m2.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder det »utroligt glædeligt«, at afgangseleverne i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne nu kan vende tilbage til skolen.

»Det er selvstændigt et smukt træk ved aftalen, at vi også åbner for, at alle andre elever – det vil sige f.eks. 1.-2. g’ere i gymnasiet og 5.-8. klasse i folkeskolen – får mulighed for at komme tilbage en dag om ugen. Hele klassen og udendørs. Det er der i den grad brug for,« siger ministeren.

Over hele linjen fremhæver partierne bag planen, at flere børn og unge nu kan få andet end fjernundervisning.

»Vi ved, hvor svært de har det og har haft det i det sidste år. Derfor har det været en topprioritet for os i Enhedslisten at sende dem tilbage,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Partiet er dog fortsat bekymret for særligt erhvervsskoleeleverne, som ifølge Mai Villadsen stadig bliver »lidt overset« i genåbningsdiskussionen.

»Det er uhyggeligt svært at blive håndværker over Zoom. Så næste skridt for os bliver helt sikkert at se på, hvordan vi kan få dem tilbage.«

Hos Radikale Venstre glæder Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører, sig især over, at 5. til 8. klasse nu får en mulighed for at mødes ugentligt.

»Det her er så langt, som det er ansvarligt at gå nu. Og jeg er glad for, at vi i Radikale Venstre er kommet på idéen om at lave udeskole, fordi det betyder, at flere elever får chancen for at komme i skole end ellers. Så det er bedre, end man kunnet have frygtet. Men jeg ville gerne meget mere,« siger hun.

Selvom smittetallene tilsyneladende arter sig bedre end ventet, har heller ikke SF ønsker om at skrue højere op for blusset i genåbningen.

»Vi er utroligt lettede over, at smittetallet er så meget i ro nu, at det rent faktisk kan lade sig gøre,« siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.

Også hun fremhæver børn og unge er det vigtigste indsatsområde lige nu. Og her har trivslen haft det svært, siger ordføreren.

»Vi kan godt tåle at blive lidt mere langhårede, men vores unge kan ikke blive ved med at holde til at føle sig isolerede.«

Kirsten Normann Andersen foretrækker, at man lytter til myndighederne og tager ét skridt ad gangen for at kunne overvåge påvirkningen af smittesituationen.

»Jeg tror ikke, at det er vigtigt, at det hedder fuld tid. Jeg tror, at det er vigtigt, at man får skabt nogle rum, hvor eleverne kan ses igen. Og der er det nok en god idé, at vi ikke har fuldt hus på skolerne.«

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, har svært ved at skjule sin begejstring over, at alle efterskoler står til genåbning fra mandag.

»Vi kan mærke hvor lettede og glade eleverne er over at komme tilbage, så vi glæder os helt vildt,« siger han.

Fra 1. marts fik ca. 8.000 efterskoleelever fra 73 skoler i Nord- og Vestjylland og på Bornholm lov til at komme tilbage til kammeraterne, hvis de kunne fremvise en negativ coronatest. Så vidt Torben Vind Rasmussen er orienteret, er der ikke konstateret ét eneste bekræftet smittetilfælde på skolerne siden genåbningen. Tværtimod har tilbagemeldingerne ubetinget været gode, siger han.

»Skolerne har vist, at det godt kan lade sig gøre. Nu skal vi have de resterende elever tilbage på sporet, så de kan få de sidste 3,5 måned af et uvurderligt efterskoleophold,« siger Torben Vind Rasmussen.