Fortsæt til indhold
Indland

Venstre vil samarbejde med Assad-regimet om afviste syriske asylsøgere. Asmaa Alabedullah er en af dem

Danmarks totalafvisning af Bashar al-Assads regime bør blødes op, mener Venstre. Partiet foreslår nu, at regeringen etablerer et samarbejde med Syriens diktator om at modtage afviste syriske flygtninge, der i øjeblikket ikke kan sendes hjem. Asmaa Alabedullah frygter, hvad det kan betyde for hendes fremtid.

Snart er Asmaa Alabedullah måske alene. Hun tør næsten ikke tænke tanken til ende, men grebet fra realiteterne har efterhånden tvunget sig rundt om hendes sind.

I midten af januar blev den 24-årige syrer bedt om at forlade alt, hvad hun har kært i Danmark. Sin mor, sin far og sin lillebror, familiens hjem i Hillerød, fritidsjobbet i Fakta og uddannelsen…