Ældre Sagen efterlyser plan for lempelse af besøgsrestriktioner på alle landets plejehjem
Savn gjorde plejehjemsbeboer Gerda Christensen i Herning ulykkelig under den seneste periode med besøgsrestriktioner. Imens restriktionerne er lempet i Herning, efterspørger Ældre Sagen konkrete planer for genåbningen på plejehjem i andre dele af landet.
Gruppefotoet i farver af de fem voksne børn står stolt midt på spisebordet i den lille plejehjemsstue, som lamelgardinerne gør stribet i den skarpe eftermiddagssol. Tre af børnene bor i Herning, en i Tjørring og en i Snejbjerg lige udenfor byen. Alle tæt nok på, til at den 84-årige Gerda Christensen i afdeling C på plejehjemmet Lindegården i Herning…