Nedslående resultat på badevægten: Så galt er det gået efter et år med corona i Danmark
Fysisk inaktivitet er med 6.000 dødsfald om året den næststørste dødsårsag i Danmark, understreger Danmarks Idrætsforbund.
Vi vidste det jo nok. Men nu er der kommet nogle konkrete resultater, der bekræfter de bange anelser:
Et år med corona har kostet på badevægten. Et hold forskere fra Syddansk Universitet har i samarbejde med TV 2 testet sundheden i en københavnsk 8. klasse. Eleverne er blevet testet både før og efter, at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned for et år siden.
Resultatet er, at eleverne i 8. klasse på Tre Falke Skole i København i gennemsnit har taget 7,6 kg på. Særligt blandt pigerne er udviklingen markant. Deres fedtprocent er i gennemsnit steget med 6,7 pct. Selv om børn i 8. klasse stadig er i voksealderen, så ligger vægtforøgelsen markant over den ”normale” udvikling. Undersøgelsen viser, at af den gennemsnitlige stigning på 7,6 kg har de 3,3 kg været rent fedt. Desuden er elevernes blodtryk i gennemsnit steget med 17, mens deres hvilepuls er steget med 4 slag i minuttet.
Disse tal vækker bekymring. Ikke bare aktuelt men også på længere sigt i form af sygdomme som diabetes, kredsløbssygdomme, slagtilfælde og blodpropper senere i livet.
Vi risikerer, at pausen og nedlukningen gør, at de ikke kommer i gang igen. Og så risikerer de at blive syge senere i livetMalte Nejst Larsen, postdoc ved Institut for Biomekanik på Syddansk Universitet
Bekymringen blandt forskerne fra Syddansk Universitet er ikke blevet mindre af, at testen i den københavnske skoleklasse kun er en del af en langt større undersøgelse blandt skolebørn i resten af landet, hvor tendensen er nøjagtig den samme.
Konsekvensen er klar:
»Vi risikerer, at pausen og nedlukningen gør, at de ikke kommer i gang igen. Og så risikerer de at blive syge senere i livet,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Malte Nejst Larsen, der er postdoc ved Institut for Biomekanik på Syddansk Universitet, til TV 2.
Anbefalingen fra forskerholdet fra Syddansk Universitet er, at eleverne bliver skubbet i gang med den fysiske udfoldelse så hurtigt som muligt.
Så hvad enten de ældste elever i folkeskolen snart får lov at komme i skole igen eller ej, så bør fysisk aktivitet skrives ind i skoleskemaet - selv når undervisningen er henlagt til drenge-og pigeværelset derhjemme.
At nedlukningen har store konsekvenser for vort mentale og fysiske helbred understregede formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, i en kronik i Jyllands-Posten for godt en uge siden.
Han skrev, at Danmark står i en historisk sundhedskrise. Og at konsekvenserne af at lukke foreningsidrætten ned på ubestemt tid er et eksperiment, der kan vise sig yderst alvorligt:
»Sundhedsstyrelsen har tidligere estimeret, at fysisk inaktivitet hvert år er årsag til 6.000 dødsfald i Danmark. Fysisk inaktivitet er dermed den næststørste dødsårsag – kun overgået af rygning og med over dobbelt så mange dødsfald på samvittigheden som alkohol,« skrev DIF’s formand bl.a.
Til sammenligning er der på knap et år cirka 2.330 døde med covid-19 i Danmark.
Med henvisning til den aktuelle nedlukning af Danmark sluttede Niels Nygaard sin kronik med følgende advarsel:
»Aldrig før i de 125 år, Danmarks Idrætsforbund har eksisteret, har der været et større behov for at kunne dyrke idræt i forening med andre. Børn, voksne, ældre, forældre, socialt udsatte og frivillige – ja, hele det danske samfund – lider under fraværet.«