PET fandt bombedele, pumpguns, en riffel med kikkertsigte og et IS-flag i terrorsag i Holbæk

Ved et pressemøde om terrorsagen fra Holbæk forklarer Politiets Efterretningstjeneste, PET, at man har gjort »bekymrende fund« ved sine ransagninger.

PET holder pressemøde i Søborg om anti-terroraktion. Video: Ritzau

Ved et pressemøde fredag formiddag om terrorsagen fra Holbæk oplyste PET-chef Flemming Drejer, at »vi har gjort os nogle bekymrende fund på de steder, vi har ransaget«.

»Vi har ved ransagningerne fundet komponenter og ingredienser, som ved den rette sammensætning kan bruges til at bygge en bombe. Vi har fundet ting, der kan anvendes som tændmekanismer og tændsnore,« fortæller han.

»Vi har fundet pumpguns og en jagtriffel med kikkertsigte. Det er fund, der bekymrer os i det her billede.«

Ifølge Flemming Drejer har man endvidere fundet et flag fra terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS).

»Det bekræfter os i, at de her mennesker kan være inspireret af militant islamisme,« forklarer Flemming Drejer.

I alt er 14 personer blevet anholdt i sagskomplekset. 13 er varetægtsfængslet i Danmark, otte mænd og fem kvinder.

Der er i sagskomplekset bl.a. rejst sigtelse for overtrædelse af terrorparagraffen - straffelovens §114.

Ifølge PET er syv personer sigtet for at have »anskaffet sig ingredienser og komponenter til fremstilling af sprængstof samt våben eller have medvirket hertil« samt for at have »planlagt et eller flere terrorangreb eller medvirket til forsøg på terror«.

Tråde til Tyskland

Flemming Drejer gentog, at sagen, som hører hjemme hos Midt- og Vestsjællands Politi, er blevet håndteret i samarbejde med tyske myndigheder. Da sagen kører bag dobbeltlukkede døre, var det dog sparsomt med yderligere detaljer.

De første anholdelser i sagen blev foretaget i weekenden, da politiet også gennemførte ransagninger på to adresser i Holbæk.

Lørdag ransagede tysk politi en lejlighed i Dessau-Roßlau. Ransagningen var det tyske led i terrorsagen fra Holbæk. Det bekræfter Klaus Tewes, pressetalsmand ved anklagemyndigheden i Naumburg over for Jyllands-Posten.

Der blev lørdag i Tyskland udstedt arrestordrer på tre mænd af syrisk afstamning på hhv. 33, 36 og 40 år. To af de tre blev anholdt i Danmark. Den tredje blev anholdt i Hessen i Tyskland. Det skriver anklagemyndigheden i Naumburg i en pressemeddelelse.

De tre er i familie og er i tyske medier blevet beskrevet som brødre.

Ifølge den tyske anklagemyndighed skal de i januar have købt kilovis af kemikalier til fremstilling af sprængstoffer. Kemikalierne blev indkøbt i Polen. Det var også der, det afgørende tip i sagen kom fra, oplyser Klaus Tewes.

Tewes forklarer, at kemikalierne fra Polen blev bestilt til levering i lejligheden i Dessau-Roßlau. Da politiet ransagede lejligheden, fandt man tændsnore og 10 kg sort krudt fra ordren, men kemikalierne fandt man ikke. De kemikalier blev beslaglagt i Danmark. Hvordan de er kommet hertil, ved man ikke.

»Det er mærkeligt, at de dukker op i Danmark,« siger Klaus Tewes.

En af de personer, som er anholdt i Danmark, har adresse i lejligheden i Dessau.

Relationen mellem anholdelserne i Danmark og Tyskland ville PET og Midt- og Vestsjællands Politi dog ikke oplyse nærmere om ved pressemødet fredag. De ville ej heller oplyse om nationaliteten af de personer, der er blevet varetægtsfængslet i Danmark eller hvordan dansk politi blev opmærksom på sagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.