Politiet kan bruge teleoplysninger en rum tid endnu

Teleselskaberne skal fortsætte i en periode med at indsamle danskernes teleoplysninger.

Samtidig gør Justitsministeriet det klart, at der trods en EU-dom ikke er aktuelle planer om at suspendere de danske regler, der giver politiet og anklagemyndigheden adgang til danskernes teledata.

Dermed bevarer politiet et af dets helt centrale efterforskningsværktøjer en periode endnu på trods af, at en EU-dom den 6. oktober præciserede, at de danske logningsregler - eller den uindskrænkede masselogning, der bl.a. finder sted i Danmark, når teleselskaberne masseindsamler kundernes internet- og teledata - er i strid med EU-retten.

Det skabte ellers forvirring, da justitsminister Nick Hækkerup den 14. januar under et samråd, i forlængelse af EU-dommen, udtalte, at teleselskaberne ikke længere var juridisk forpligtet til at gemme teleoplysninger, som ellers fremgår af logningsbekendtgørelsen. Og teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, bad i den forbindelse justitsministeren præcisere retsstillingen på området, inden den ville udtale sig om, hvorvidt selskaberne skulle fortsætte med indsamle danskerne teleoplysninger.

»I svaret meddeler ministeren, at de gældende danske logningsregler fortsat er gyldige, og at de danske teleselskaber derfor fortsat er forpligtet til at logge efter den gældende logningsbekendtgørelse, indtil en ny regulering træder i kraft. Det henholder vi os til som branche,« lyder det fra Teleindustriens direktør, Jakob Willer, til Jyllands-Posten om det svar, som nu er kommet.

En ny lov forventes vedtaget i næste folketingssamling.

Stadig en logningsforpligtelse

Som reglerne er i dag er teleselskaber pålagt at gemme teleoplysningerne i et år. Men justitsministerens melding om, at teleselskaberne alligevel ikke længere var forpligtet til at indsamle teleoplysninger, fik Søren Sandfeld Jakobsen, professor på CBS og forsker i medie-, it-, og teleret til at advare om, at »teleselskaberne i værste fald (kunne) blive gjort ansvarlige af de kunder, hvis persondata bliver krænket hver eneste dag«.

I Nick Hækkerups svar til Teleindustrien forklarer han, at den »logningsforpligtelse, der følger af logningsbekendtgørelsen«, fortsat gælder, men at teleselskaberne, indtil de nye logningsregler er på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de undlader at gemme danskernes teleoplysninger.

Det tvetydige svar skyldes, at ministeriet læser EU-dommen som en hindring mod at masseindsamle teledata som bevismiddel i straffesager omhandlende »almindelig kriminalitet«, men også ser undtagelser, hvis det sker i forbindelse med »beskyttelse af den nationale sikkerhed« og »bekæmpelse af grov kriminalitet«.

De nuværende logningsregler sondrer ikke mellem almindelig og grov kriminalitet, men pålægger teleselskaberne at gemme teleoplysninger til brug for efterforskning af alle strafbare forhold.

Ifølge Datatilsynet er der også kommet to klager vedrørende teleskabernes logning efter samrådet den 14. januar, hvor den ene klager gerne vil klage på vegne af flere.

Justitsministeriet afviser, at teleselskaberne vil komme på kant med databeskyttelsesforordningen, hvis de fortsætter logningen.

»I det omfang teleselskabernes indsamling, opbevaring og videregivelse af loggede teleoplysninger er i overensstemmelse med dansk ret eller EU-retten som fortolket af EU-Domstolen, vil databeskyttelsesforordningen ikke være til hinder for teleselskabernes fortsatte behandling af loggede teleoplysninger i overensstemmelse med logningsbekendtgørelsens bestemmelser,« oplyses det i et skrifteligt svar.