Manglende vacciner presser myndighederne: Her er dem, de vil prioritere
Manglen på vacciner rammer nu for alvor myndighedernes covid-19-indsats.
Vaccineleverancerne er i øjeblikket så små, at Sundhedsstyrelsen må prioritere meget skarpt på, hvilke borgere der kan blive vaccineret i den nærmeste fremtid.
I en pressemeddelelse skriver styrelsen, at den fastholder prioriteringsrækkefølgen, men i indeværende uge er myndighederne nødt til at fokusere på de borgere, der allerede har fået første dosis.