Fortsæt til indhold
Indland

SF vil gøre udbud af sugardating strafbart og sidestille det med rufferi

Platforme med sugardating skal forbydes, mener SF. Socialdemokratiet erkender, at der er alvorligt problem og vil sende det til behandling i Straffelovrådet.

Sugardating-platformene på nettet har tusindvis af brugere, der kan skrive til hinanden og lave aftaler. Ofte er det lidt ældre mænd, der kommer med gode tilbud til de lidt yngre kvinder. Umiddelbart lyder det harmløst: en middag, en ny taske eller et beløb til gengæld for at mødes med en mand. Men ofte følger der mere med – og nu skal det være slut.