• Artiklen opdateres

Lyntest fandt 424 coronapositive nytårsaften

Der blev foretaget 46.388 lyntest nytårsaftensdag. Positivprocenten er den næstlaveste.

Artiklens øverste billede
Der blev foretaget 46.388 lyntest nytårsaftensdag. Foto: Martin Lehmann

Der blev 31. december foretaget 46.388 lyntest, og heraf var 424 positive.

Det viser tal fra de fire private udbydere Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink, der udfører lyntest på statens regning.

Torsdagens antal af test er en halvering sammenlignet med onsdagens antal af test. Det skal ses i lyset af, at der var kortere åbningstid i mange testcentre på den sidste dag i 2020.

Falck, der står for størstedelen af lyntestene på statens regning, havde kun åbent i sine testcentrene til klokken 14 nytårsaftensdag.

Andelen af positive test svarer til en positivprocent på 0,91.

Det er den næstlaveste positivprocent i de omkring tre uger, hvor man har kunnet få en gratis lyntest for coronavirus, der giver svar på omkring 15 minutter.

Positivprocenten kan være en indikator på, hvor udbredt smitten er i samfundet.

Andelen af positive prøver var stigende i juledagene, hvor der dog var markant færre test end dagene før jul.

I dagene op til årsskiftet har tallet til gengæld været faldende, hvilket skal ses i sammenhæng med en stigning i antallet af test. Der blev 30. december sat rekord med 90.761 lyntest på én dag.

Lyntest er ikke helt så pålidelige som de pct-test, der bliver brugt i de offentlige testcentre.

Der skal en større mængde virus til, før en lyntest viser positiv. Derfor kan man godt være smittet med coronavirus, selv om en lyntest giver et negativt svar.

De danske sundhedsmyndighederne fraråder, at lyntest benyttes, hvis man har symptomer.

Sikkerheden er ifølge en ekspertgruppe hos Statens Serum Institut (SSI) 70-80 procent for, at man ikke er smittet, hvis testresultatet er negativt, mens man kan stole på resultatet, hvis det viser, at man er smittet med coronavirus.

Til sammenligning vurderes en pcr-test at have en sikkerhed på 98 procent.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.