Årets nytårstale kom som ventet til at handle mest om corona

Bookmakerne var ikke i tvivl. De havde på forhånd udpeget de bogstavkombinationer, som dronningen umuligt kunne styre uden om i sin nytårstale. Ord som ”corona”, ”afstand” og ”samfundssind” gav ingen eller kun få penge tilbage, hvis man spillede på, at de sneg sig ind i talen.

Og landets royale overhoved svigtede ikke forudsigeligheden. Coronakrisen blev som ventet det store omdrejningspunkt for talens indhold. Det samme gjorde ansvar og samfundssind.

»Corona var det uundgåelige emne i år, som ikke overraskende fik de fleste andre temaer til at træde i baggrunden,« siger lektor i historie på Københavns Universitet og ekspert i kongehuset, Sebastian Olden-Jørgensen, der hæfter sig ved, at dronningen fra start til slut forsøgte at mane til fortrøstning og taknemmelighed.

»Det var tydeligt, at hun havde sat sig for at minde os alle sammen om de ting, vi har været igennem i 2020, og så ellers skabe en følelse af, at det hele nok skal gå,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Dronningen indledte sin nytårstale med at tale om forårets restriktioner og de mennesketomme gader, inden hun gik over til at tale om, hvordan mange har opdaget kvaliteterne ved den danske natur.

»Men talen blev ikke overraskende brugt på at sige tak til alle dem, der har bidraget med at komme igennem året. Alt fra plejehjem over sygehus til forsvaret blev rost for deres indsats,« siger Sebastian Olden-Jørgensen, der mener, at det lykkedes dronningen at minde danskerne om værdien af det fællesskab, de er en del af.

»Hun minder os om den tillid, vi har vist hinanden, og de mange ofre vi hver især har gjort for det fælles bedste. Ikke på nogen appellerende eller selvglad måde. Det var snarere en stille taknemmelighed over, at vi har klaret os så relativt nådigt gennem coronakrisen, fordi vi har stået sammen.«

Ingen skældud

Den udlægning er retoriker Ida Borch helt enig i. Hun er ekstern lektor i kommunikation på CBS og ejer af kommunikationsbureauet Orator:

»Dronningen er den store samlende figur for de fleste, hvad enten man er royalist eller republikaner, så det betyder noget, når hun minder os om, at vi er en del af et fællesskab, der passer på hinanden. Danmark er et sært lille land. På den ene side er vi et meget individorienteret folk, på den anden side lykkes vi altid med at skabe en stærk følelse af fællesskab. Det er godt at blive mindet om det, efter et år hvor der også har været splid og uenigheder om myndighedernes håndtering af krisen,« siger hun.

Det var tredje gang i år, at dronningen talte til danskerne om coronakrisen. Første gang var i marts i begyndelsen af pandemien, hvor hun tonede alvorlig frem på tv-skærmen for at opfordre befolkningen til at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme. Denne gang var hun mindre formanende i retorikken, bemærker Ida Borch:

»I marts gik dronningen ind og var med til at hjælpe myndighederne med at få danskerne til at opføre sig mere ansvarligt i hverdagen. Hun italesatte ret kontant tankeløsheden og hensynsløsheden hos dem, der ikke fulgte myndighedernes opfordringer. Det virkede stærkt dengang, fordi vi var i noget, der lignede en akut undtagelsestilstand, som krævede handling her og nu. Men tiden er en anden, og vi har haft mange måneder med formaninger fra Mette Frederiksen (statsminister, red.), så det holdt majestæten sig klogt fra. Derfor fik vi ingen skældud, men blev i stedet svøbt i varme og taknemmelighed,« siger Ida Borch, der også hæfter sig ved dronningens sprog undervejs.

»Hun bruger klogt hverdagssprog som “at dreje nøglen om” og ”se ens livsværk falde til jorden” og sørger på den måde for at indskrive sig selv som en del af det publikum, hun talte til. Det er godt set.«