Gode karakterer er ikke nok for studerende med svag baggrund

Flere universitetsstuderende fra familier med lave indtægter falder fra sammenlignet med studerende fra familier med høje indkomster, selv om deres gymnasiekarakterer er ens, viser en analyse.

Artiklens øverste billede
Sasja Krogh, der kommer fra et ikke-akademisk hjem, gik fra at få 00 i sin første eksamen på universitetet og droppe ud af studiet til at få 12 i sit kandidatspeciale. Foto: Casper Dalhoff

Selv om deres karakterer er ens i gymnasiet, så falder unge fra familier med lavere indtægter i højere grad fra på universitetet sammenlignet med studerende fra mere velstillede hjem.

Det fremgår af en analyse fra tænketanken DEA, som også viser, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne bedre evner at få de studerende fra lavindkomstfamilier til at fuldføre studiet. Konklusionen ærgrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Undersøgelsen peger direkte hen på, at universiteterne skal gå tilbage og se på, hvordan deres studiemiljø kan indrettes, så det at være dygtig i sig selv er nok til, at du trives på uddannelsen og klarer dig.

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister

Analysen konkluderer også, at universiteterne med enkelte undtagelser ikke har »strategisk opmærksomhed på at fremme social mobilitet.«

Det billede kan både lektor Flemming Smedegaard samt en tidligere studerende på Syddansk Universitet, Sasja Krogh, genkende. De har begge været en del af Projekt Mønsterbryder, der har succes med i mindre målestok at integrere unge på SDU.

»Der er nogle enkeltstående projekter som vores, men der er ikke mange, der tager tråden op,« siger Flemming Smedegaard.

Hos Dansk Industri er underdirektør Mette Fjord Sørensen »drønærgerlig« over at gå glip af, at dygtige unge mennesker bliver uddannet til gavn for bl.a. vækst og udvikling.

»I Danmark er vi stolte af, at det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan tage en universitetsuddannelse – det gør ens evner. Men denne undersøgelse viser, at ens sociale baggrund spiller en for stor rolle for, om man gennemfører,« siger hun.

Anders Bjarklev, formand for universitetsrektorerne, kalder analysens konklusion for »overraskende«. Han mener, at universiteterne har et ansvar for at opbygge et stærkt og inkluderende fagligt miljø.

»Helt overordnet kan der være noget, der tyder på, at vi ikke er gode nok til at tage imod studerende, som ikke har de akademiske begreber med i rygsækken. Det må vi se nærmere på,« mener han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.