Gode karakterer er ikke nok for studerende med svag baggrund

Selv om deres karakterer er ens i gymnasiet, så falder unge fra familier med lavere indtægter i højere grad fra på universitetet sammenlignet med studerende fra mere velstillede hjem.

Det fremgår af en analyse fra tænketanken DEA, som også viser, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne bedre evner at få de studerende fra lavindkomstfamilier til at fuldføre studiet. Konklusionen ærgrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Analysen konkluderer også, at universiteterne med enkelte undtagelser ikke har »strategisk opmærksomhed på at fremme social mobilitet.«

Det billede kan både lektor Flemming Smedegaard samt en tidligere studerende på Syddansk Universitet, Sasja Krogh, genkende. De har begge været en del af Projekt Mønsterbryder, der har succes med i mindre målestok at integrere unge på SDU.

»Der er nogle enkeltstående projekter som vores, men der er ikke mange, der tager tråden op,« siger Flemming Smedegaard.

Hos Dansk Industri er underdirektør Mette Fjord Sørensen »drønærgerlig« over at gå glip af, at dygtige unge mennesker bliver uddannet til gavn for bl.a. vækst og udvikling.

»I Danmark er vi stolte af, at det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan tage en universitetsuddannelse – det gør ens evner. Men denne undersøgelse viser, at ens sociale baggrund spiller en for stor rolle for, om man gennemfører,« siger hun.

Anders Bjarklev, formand for universitetsrektorerne, kalder analysens konklusion for »overraskende«. Han mener, at universiteterne har et ansvar for at opbygge et stærkt og inkluderende fagligt miljø.

»Helt overordnet kan der være noget, der tyder på, at vi ikke er gode nok til at tage imod studerende, som ikke har de akademiske begreber med i rygsækken. Det må vi se nærmere på,« mener han.