Fortsæt til indhold
Indland

Kræftens Bekæmpelse kritiserer »dybt uretfærdig og uforståelig beslutning« for danske kræftpatienter

Kun patienter med to særlige genmutationer kan få behandling med lægemidlet niraparib. Kræftens Bekæmpelse vil have sagen til at gå om.

Medicinrådet har foretaget en »dybt uretfærdig og uforståelig beslutning« for danske kvinder, der er syge med uhelbredelig kræft i æggestokkene.

Det mener Kræftens Bekæmpelse, der retter en skarp kritik af rådet og opfordrer til, at man genovervejer beslutningen om ikke at tilbyde medicinen niraparib til visse grupper af kræftpatienter.

»Det er relativt sjældent, at vi direkte kritiserer Medicinrådet. Men her forstår vi simpelthen ikke, hvorfor rådet vælger at gøre så uretfærdig forskel på kvinderne, og hvorfor rådet vælger at behandle uhelbredeligt kræftsyge kvinder markant dårligere, end man gør i resten af Norden og Europa. Det er uholdbart og helt uforståeligt. Sagen bør gå om i Medicinrådet,« udtaler Jesper Fisker, der er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.

Jesper Fisker kritiserer samtidig Medicinrådets måde at opgøre prisen på behandlingen såvel som rådgivningen i sagen, og det er bl.a. på den baggrund, at man ønsker sagen taget op igen. Desuden viser erfaringer fra andre lande ifølge Kræftens Bekæmpelse, at medicinen forlænger livet hos patienter med æggestokkekræft.

Det var i januar 2019, at Medicinrådet anbefalede regionerne at benytte lægemidlet niraparib til kræftpatienter med mutationerne BRCA1 og BRCA2. Patienter uden disse mutationer – hvilket er et flertal af kvinderne med æggestokkekræft herhjemme – kan ikke få medicinen, selv om den kan forlænge deres liv.

I sin afgørelse skrev Medicinrådet sidste år, at man vurderede, at »der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med niraparib sammenlignet med ingen behandling«.

Til avisen B.T. uddyber Medicinrådets formand, Jørgen Schøler Kristensen, rådets beslutning. Ifølge formanden er Medicinrådets opgave at sætte lægemidlers effekt op imod den ønskede pris, så flest mulige patienter får mest muligt ud af de penge, der er til rådighed i sundhedsvæsenet.

»Det betyder, at vi indimellem må sige nej til at anbefale lægemidler til nogle patienter, hvis vi ikke mener, at den dokumenterede effekt står mål med prisen,« skriver han og henviser til, at niraparib så ud til kun at kunne forsinke tilbagefald hos patienter uden mutationerne i 5,4 måneder.

Kræft i æggestokkene, inklusive kræft i æggelederne og primær kræft i bughinden, er den fjerdehyppigste kræftdødsårsag hos kvinder i Danmark. Der bliver opdaget omkring 550 nye tilfælde pr. år, og omkring 4.600 kvinder lever med diagnosen i Danmark.

Flere andre lande, heriblandt Sverige, Norge, Finland og Tyskland, har modsat Danmark besluttet at tilbyde medicinen til patienter med kræft i æggestokkene.

Medicinrådet er et uafhængigt råd, som bl.a. vejleder landets regioner om, hvilke lægemidler de bør tilbyde som behandling til patienterne. Rådet vurderer medicinens effekt i forhold til prisen og allerede eksisterende behandlingsmuligheder.