Advokat mener, at rugemor-dom lægger op til at ændre loven

Der er lagt op til, at reglerne skal kigges efter i sømmene, efter at Højesteret mandag har afvist at lade en dansk kvinde adoptere de tvillinger, som en ukrainsk rugemor har født.

Sådan lyder det mandag fra en advokat og en adjunkt i familieret.

Den ukrainske rugemor blev inden fødslen i 2013 gravid ved insemination. Efter fødslen flyttede børnene til Danmark med det danske par, og både den danske kvinde og mand har forældremyndighed.

Den danske mand er biologisk far til børnene, og han er derfor anerkendt som børnenes far. Den danske kvinde skulle derimod søge om at adoptere børnene.

Men det har Højesteret givet afslag på, fordi rugemoren fik betaling.

Den danske kvindes advokat, Maryla Rytter Wróblewski, fortæller, at det danske par overvejer at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Advokaten mener også, at dommen viser, at den danske adoptionslov bør ændres.

Paragraf 15 i adoptionsloven giver et absolut forbud mod at adoptere, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, har fået penge for det.

- Højesteret siger, at loven bør ændres, fordi artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen forudsætter, at der i hver sag kan foretages en konkret vurdering af børnenes interesse i at få en forælder over for den generelle interesse i at undgå handel med børn.

- Afslaget på adoption er altså et indgreb i børnenes ret efter artikel 8, siger Maryla Rytter Wróblewski.

Et flertal på fire mod tre i Højesteret har dog vurderet, at afslaget på adoption ikke er en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen. Derfor får kvinden afslag.

- Der er helt klart lagt op til, at paragraf 15 i sin nuværende formulering ikke kan vedblive som den er. Den skal ændres. Det er så op til lovgiver at gøre det, siger Maryla Rytter Wróblewski.

Hun håber, at en general revision af loven vil betyde, at parret får lov til at adoptere alligevel.

Frank Høgholm Pedersen, der er adjunkt i familieret og reproduktivret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, fortæller, at reglerne for rugemødre stammer fra midten af 1980’erne. Og de forsøger at have fokus på rugemødrenes tarv.

- Dommen i Højesteret viser, at der er behov for en gennemgang af reguleringen, så det sikres, at der sættes fokus på børnene, siger han.

Den danske regulering har aldrig haft udgangspunkt i princippet om barnets bedste, og det er en mangel, mener han.

- I stedet har man udgangspunkt i at beskytte sårbare kvinder mod at blive udnyttet.

- Det er agtværdigt, men det gøres på en ineffektiv måde. Og tilmed har reguleringen uheldige konsekvenser for de berørte børn, siger Frank Høgholm Pedersen.

Han henviser til, at princippet om barnets bedste skal vægtes særlig højt i den danske lovgivning.

- Alligevel er det ikke sket på det her område, siger han.

Maryla Rytter Wróblewski fortæller, at det er vigtigt for det danske par, at de begge anerkendes som forældre.

- Det har været vigtigt for dem. Dels af identitetsmæssige og følelsesmæssige årsager - men det har også været vigtigt for dem af praktiske årsager.

- Danmark er et meget registreret samfund, og når man ikke er registreret som forælder til de børn, man håndterer i dagligdagen, har det nogle praktiske konsekvenser, siger hun.

Kvinden kan eksempelvis opleve at få mange spørgsmål, når hun ikke på papiret er mor til børnene.

Frank Høgholm Pedersen vurderer, at det formentlig drejer sig om mellem 50 og 100 børn, som årligt kommer til Danmark efter at være født af rugemødre i udlandet.

/ritzau/