Fortsæt til indhold
Indland

Ekspert om mulig vaccines effektivitet: »Det er ret flot«

Medicinalfirmaet Pfizer har offentliggjort, at dets potentielle vaccine mod coronavirus har en effektivitet på 90 pct. Resultatet glæder en dansk ekspert. Danmark har ingen aftale om indkøb af vaccinen.

Mens de danske myndigheder slår mink ned i millionvis for at sikre udviklingen af vacciner mod muteret coronavirus, har det amerikanske medicinalfirma Pfizer mandag offentliggjort lovende testresultater.

Resultaterne er foreløbige, men firmaets midlertidige analyse viser en effektivitet på 90 pct. i forhold til at forhindre mennesker i at få covid-19.