Efter terrorangreb i Frankrig: Kommuner skal skærpe fokus på bekymringer om ekstremisme hos unge

Efter det bestialske drab på en skolelærer i Frankrig sættes der nu ekstra fokus på at opsnappe og dæmpe mulige bekymringer om ekstremisme på danske skoler og ungdomsuddannelser.

I fællesskab med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme sendt et brev ud til medarbejdere i politi og kommuner, hvor de beder om ekstra opmærksomhed på ansattes eventuelle bekymringer de næste 14 dage.

Brevet er foranlediget af den seneste tids terrordrab i Frankrig og den efterfølgende politiske debat herhjemme, oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

»Man ved nemlig fra tidligere, at denne type hændelser bruges af ekstreme miljøer til at rekruttere usikre mennesker, der leder efter et tilhørsforhold,« skriver styrelsen i et svar til Jyllands-Posten.

Den 17. oktober fik den franske skolelærer Samuel Paty skåret halsen over, efter han havde brugt Muhammed-tegninger i sin undervisning om ytringsfrihed.

Gerningsmanden − en 18-årig muslimsk tjetjener født i Rusland − blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

Drabet har skabt debat om, hvorvidt danske lærere skulle vise Muhammed-tegninger som en fast del af undervisningen. Og Nye Borgerlige forsøgte at indrykke annoncer i danske aviser med Muhammed-tegninger fra det franske satiremagasin, Charlie Hebdo - en plan, som Charlie Hebdo dog forhindrede.

Skærpet opmærksomhed

Opfordringen til at være ekstra opmærksom på utryghed hos personale er sendt til de lokale tovholdere i infohusene, som er et kriminalpræventivt samarbejdsforum hvor blandt andre kommuner og politi samarbejder om at forbygge kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.

I brevet opfordres tovholderne − de kan f.eks. være SSP-medarbejdere − til de næste 14 dage, at »være behjælpelige med at mobilisere en skærpet opmærksomhed på bekymringer og til at gøre en ekstra indsats for at dæmpe utryghed og frustration der, hvor det måtte opstå.«

Ligeledes er tovholderne blevet bedt om at sikre, at frontpersonale på skoler og ungdomsuddannelser ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har bekymringer.

Frontpersonale kan for eksempel være lærere eller kommunalt ansatte, som har med børn og unge at gøre.

Ifølge Rigspolitiet skal personalet også holde øje med advarselstegn hos elever:

»Alle dem, der har med børn og unge at gøre, skal være OBS på, om nogle af deres elever viser tegn på radikalisering,« siger politiinspektør Claus Birkelyng fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter til DR Nyheder.

Lærerforening bakker op

Danmarks Lærerforening bakker op om det øgede fokus.

»Som lærere skal vi bestemt lægge mærke til, hvis der sker ændringer i en elevs adfærd. Det er vigtigt, at holde øje med, og det gør vi også generelt - og også i denne periode,« siger formand Gordon Ørskov Madsen.

Han kender ikke til konkrete henvendelser fra utrygge lærere, men den grusomme sag fra Frankrig er naturligvis noget, der bliver talt om ude på lærerværelserne, siger han:

»Det påvirker alle kollegerne, når den slags sker.«

Tirsdag meddelte PET, at de seneste terrorangreb i både Østrig og Frankrig og den efterfølgende debat herhjemme »giver anledning til bekymring.« Efterretningstjenesten fastholdt dog den nuværende vurdering af terrortruslen mod Danmark som »alvorlig«.

»PET følger nøje udviklingen i trusselsbilledet i Danmark og udlandet og vurderer løbende, hvad udviklingen giver anledning til. Derfor har politiet og PET bl.a. iværksat en række synlige sikkerhedstiltag med øget polititilstedeværelse i en række byer i Danmark, herunder i København,« lød det i en udtalelse.