Femern-projektet lægger alle miljødata frem
Hvordan går det med marsvin og fugle? Alle kan nu overvåge miljøforholdene under byggeri af Femern-tunnelen.
Der var voldsom debat om konsekvenserne for naturen, da man i 1989 tog fat på at bygge forbindelsen over Storebælt. Og igen, da Danmark og Sverige begyndte på Øresundsbroen i 1990’erne.
Miljøorganisationer frygtede langvarige skader på dyreliv og havmiljø. Den statslige bygherre blev anklaget for at tilbageholde oplysninger.
Den debat vil man kunne undgå under det næste årtis arbejde med danmarkshistoriens største anlægsprojekt: Femern Bælt-tunnelen til Tyskland.
Vil man vide, hvordan det går med eksempelvis bestanden af det sjældne Østersø-marsvin, kan man i fremtiden hente direkte data på en ny miljøportal, som Femern A/S åbner mandag.
Den indeholder de seneste fire års miljøundersøgelser. Kombineret med live-data døgnet rundt fra 14 nye målestationer i Femern Bælt.
Her vil myndigheder, miljøorganisationer og borgere kunne følge med, mens sænketunnelen anlægges.
Portalen er opkaldt efter jætten Ægir, havets konge i nordisk mytologi.
Projektet får stor ros fra grøn side.
”Et skatkammer. Dette er et klasseeksempel på åbenhed”, lyder det fra naturgeograf Michael Løvendal Kruse. Han er Femern Bælt-ansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening.
Han peger på netop Østersø-marsvinet. Arten er så sjælden, at der kun er 200-300 dyr tilbage.
- Bøjerne i Femern Bælt er udstyret med forskelligt måleudstyr, heriblandt sonar. Hvis et marsvin kommer forbi på jagt, udsender det lyde i form af radarbølger - ligesom flagermus, siger Michael Løvendal Kruse.
- Ud fra bøjernes lydoptagelser kan man finde ud af, om det jager eller kalder på andre i nærheden. Herudfra får man en fin beskrivelse af, hvor mange marsvin der er, hvor de søger føde, og hvor de yngler.
Det er et genialt initiativ, at Femern A/S lægger alt ud. Det giver store muligheder for forskning og arbejde med miljøsagen, siger Michael Løvendal Kruse.
Portalen er også interessant for Miljøstyrelsen, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen.
- Friske onlinedata fra Femern-projektet gør os i stand til at sætte vores egne skibsmålinger i perspektiv, så vi bedre kan følge udviklingen i denne del af de danske farvande, konstaterer han.
Med miljøportalen kan man med onlinedata fra bøjestationerne i realtid følge ilt- og strømforhold, oplyser Anders Bjørnshave, miljøchef i Femern A/S.
- Det er interessant for fiskere, der kan se, om de fysiske forhold ved bunden giver mulighed for, at fisk kan opholde sig der, siger han.