Fortsæt til indhold
Indland

61 deodoranter under lup: Mange er gode, men en del indeholder problematisk kemi

Rigtig mange deodoranter er ganske fine, men du risikerer alligevel at komme til at give dig selv en uhensigtsmæssig cocktail af hormonforstyrrende stoffer, hvis flere af dine hygiejneprodukter rummer visse stoffer.

Der er mange gode deodoranter, men der er stadig også mistænkt hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende konserveringsmidler i en række af de deodoranter, der sælges på det danske marked.

Det er konklusionen på en gennemgang af 61 populære deodoranter, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har foretaget.

Her fandt man bl.a. benzyl salicylate, BHT, butylphenyl methylpropional, cyclopentasiloxane og iodopropynyl butylcarbamate i en række af deodoranterne. Ingen af dem er ulovlige indholdsstoffer, men Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler, at man overvejer, om det er stoffer, man ønsker i sin deodorant.

Parfume i deodoranter har historisk haft den funktion at dække over dårlig lugt. Men vi ved fra forskellige undersøgelser, at deodoranterne udgør en særlig risiko i forhold til allergi.
Jeanne Duus Johansen, professor og leder af Videncenter for Allergi

»Stofferne i den enkelte deodorant udgør ikke i sig selv en sundhedsrisiko, men det gør den såkaldte cocktaileffekt af hormonforstyrrende stoffer, som man kan møde fra mange kilder i sin hverdag – heriblandt fra kosmetik og personlige plejeprodukter,« siger projektleder Christel Søgaard Kirkeby, Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for bl.a. at forårsage lavere sædkvalitet hos drenge og for tidlig pubertet hos piger. Hormonforstyrrende stoffer kan også bidrage til fedme og visse hormonfølsomme kræftformer.

Det særlige ved kosmetik, creme og deodoranter er, at indholdet bliver siddende på huden det meste af dagen. Derfor er man i timevis i kontakt med de kemiske stoffer, som findes i produktet. Samtidig er huden i armhulerne mere sårbar, fordi den ofte er fugtig. Derfor kan optaget af indholdsstofferne i deodoranter være større end ved andre kosmetiske produkter.

Bedre end for fem år siden

Christel Søgaard Kirkeby hæfter sig ved, at der generelt er fundet færre problematiske stoffer i deodoranterne nu, end da Forbrugerrådet Tænk Kemi lavede en tilsvarende test for fem år siden.

Dengang havde man 115 deodoranter under lup og gav mange af dem den laveste kemivurdering.

»Det kan sagtens lade sig gøre at købe en deodorant uden problematisk kemi. Det er positivt,« siger hun.

Kort fortalt har Forbrugerrådet Tænk Kemi gennemgået 61 deodoranter fra det danske marked, som fordeler sig således:

26 deodoranter får bedste kemibedømmelse og er fri for en række problematiske stoffer.

19 deodoranter får middel kemibedømmelse. De indeholder f.eks. parfume, som kan give allergi.

16 deodoranter får den laveste kemibedømmelse. De indeholder f.eks. mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller allergifremkaldende konserveringsmidler. Det gælder f.eks. som benzyl salicylate, BHT, butylphenyl methylpropional, cyclopentasiloxane og iodopropynyl butylcarbamate.

Reducér risikoen

Deodoranter er den hyppigste årsag til parfumeallergi, som varer resten af livet, hvis man først har fået det. Derfor har Miljøstyrelsen ført kampagner, hvor styrelsen råder til, at man vælger en deodorant uden parfume.

Også professor Jeanne Duus Johansen, der leder Videncentret for Allergi, Gentofte Hospital, advarer.

»Parfume i deodoranter har historisk haft den funktion at dække over dårlig lugt. Men vi ved fra forskellige undersøgelser, at deodoranterne udgør en særlig risiko i forhold til allergi, fordi hudområdet under armene er sårbart, med mange hårsække, hvor mange barberer sig. Derfor kan man reducere sin risiko for at få parfumeallergi ved at helt at undlade at bruge parfumerede deodoranter,« siger Jeanne Duus Johansen.

Hun påpeger, at der også findes en række parfumestoffer, som kan være allergifremkaldende, men som ikke er deklarationspligtige.

Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler generelt ikke deodoranter på spray. Det skyldes, at spraydeodoranter frigiver meget små dråber – de såkaldte aerosoler – til luften, som man uundgåeligt vil indånde. Derfor er der kun deodoranter på roll-on og stift med i testen.

Aluminium, som er den ingrediens i deodoranter, som virker svedhæmmende, har længe været omdiskuteret ift sundhedsrisiko. Men i år er både EU’s videnskabelige komité (SCCS) og det tyske institut for risikovurdering (BfR) kommet med vurderinger, som konkluderer, at brugen af aluminium i deodoranter er sikker. Derfor kan deodoranter med aluminium fortsat godt få den bedste vurdering i Forbrugerrådet Tænk Kemis test.

Du kan læse hele testen HER.