Fortsæt til indhold
Indland

Trusler og fængselsflugt: Drabsdømte Peter Madsen erkender sig skyldig i seks tiltalepunkter

Peter Madsen sigtes for at flygte fra fængslet for trusler mod fængselspersonale og politifolk. Han erkender sig skyldig i alle seks forhold, oplyser advokat.

/ritzau/

Drabsdømte Peter Madsen sigtes for tirsdag at være flygtet fra Herstedvester Fængsel med hjælp fra en eller flere uidentificerede medgerningsmænd.

Han sigtes også for trusler mod fængselspersonale og betjente i forbindelse med flugten.

Den 49-årige livstidsdømte erkender sig skyldig i alle seks forhold, oplyser hans nye forsvarsadvokat, Anders Larsen, ved Retten i Glostrup onsdag formiddag.

Her bliver Peter Madsen fremstillet i grundlovsforhør efter tirsdagens flugt, hvor han nåede at være på fri fod i få minutter.

Klokken 10.21 fik politiet et opkald fra fængslet, hvor Madsen netop ved hjælp af trusler var brudt ud og flygtet til fods.

Fem minutter efter – klokken 10.26 – anholdt betjente den undvegne fange.

Peter Madsen afsoner en livstidsdom, efter at han i 2017 mishandlede, dræbte og parterede en svensk journalist i sin ubåd.