»Det giver mig en ro at vide, at jeg kan være mor. Det udfylder et tomrum«
I 40 år har der aldrig været færre nybagte mødre under 25 år, men på Lolland ser tallene anderledes ud. Her tager Sandie Nørregaard kampen op mod de fordomme, der eksisterer mod unge mødre.
»Lige fra jeg fyldte 18, tænkte jeg, nu er det naturligt at få børn. Det var en klar følelse,« siger Sandie Nørregaard.
Hun er 23 år. Hun bor lidt uden for Nakskov på Lolland, og så er hun mor til Tilde Borreskov Nørregaard på tre måneder.
I det lille hjem på Lolland afslører det sirligt stablede legetøj og pakkerne med bleer i en reol, at der her bor…