Kvindeorganisationer om sexisme: »Udseende og 'fuckability' er ikke relevant«
Sexisme-debatten bliver fra flere sider kritiseret for at være unuanceret og afsporet, og for at bygge på »medvind og ren stemning – snarere end kendsgerninger.« Udtalelser, der møder stor modstand fra flere organisationer.
Sexismedebatten har fyldt meget i offentligheden de seneste uger, hvilket har affødt, at en række politikere er stået frem med personlige oplevelser med sexisme på Christiansborg. Både Venstres formand, Inger Støjberg, og journalist og sognepræst, Sørine Gotfredsen, kaster sig nu ind i debatten, med en mere kritisk indgangsvinkel til en sexisme-snak, der ifølge Inger Støjberg er ved »at gå helt over gevind.«
»Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme. Der har i medierne været eksempler på politikere, der har følt sig krænket over at få at vide, at de er pæne. Altså hvad der efter min mening bør opfattes som en god gammeldags kompliment.« skriver Venstres næstformand og fungerende formand, Inger Støjberg på Facebook.
Inger Støjberg, der kritiserer sexisme-debatten for at være unuanceret og ude af proportioner har ikke yderligere kommentarer til sagen, men oplyser at opslaget blandt andet handler om udtalelser fra Özlem Cekic. Det tidligere folketingsmedlem for SF stod for nyligt stod frem i Ekstra Bladet med en række krænkende oplevelser fra sin tid på Christiansborg.
»”Rødt er rigtig flot til dig”, eller ”du er meget feminin med løst hår”, er nogle af de typiske kommentarer, jeg har fået, når jeg er kommet ned fra Folketingets talerstol, hvor vi har haft en heftig debat om en lovændring,« udtalte hun til mediet.
Ifølge forkvinde for Dansk kvindesamfund Helena Gleesborg Hansen, er problemet med disse såkaldte ”uskyldige komplimenter”, at de bliver givet i en kontekst, hvor kommentarer på udseendet ikke hører hjemme:
»Det her handler slet ikke om komplimenter, men om konteksten, og hvilken relation og magtforhold der er mellem afsender og modtager. At man bliver målt og vejet på ens udseende og ’fuckability’, er i mange henseender ikke relevant, og slet ikke hvis man eksempelvis skal drøfte politik,« siger Helena Gleesborg Hansen, forkvinde for Dansk Kvindesamfund.
En afsporet debat
Inger Støjberg kritiserer politikerne for at afspore debatten og fjerne fokus fra de mere alvorlige overgreb og krænkelser som finder sted på arbejdspladser, fordi det kommer til at handle om »uskyldige komplimenter«.
»Det er altså to vidt forskellige ting, og vi skal passe på med, at det ikke skvulper over i hinandens kar! Netop de ‘rigtige’ krænkelsestilfælde må ikke drukne i en krænkelseskultur, der er kommet fuldstændig ud af proportioner,« skriver Inger Støjberg på Facebook.
Ifølge Helena Gleesborg Hansen er dette dog en forsimplet tolkning af debatten, fordi de såkaldt uskyldige komplimenter, som Inger Støjberg henviser til, bliver uddelt på upassende tidspunkter og i upassende relationer, i en kultur hvor kvinderne ikke har kunnet sige fra.
»Det er hende, der lader tingene skvulpe over ved at blande to vidt forskellige ting sammen. Der er ingen der har sagt, at man ikke må give en kompliment, men det, der bliver påpeget, er, at sexisme ikke er acceptabelt, og at man skal tænke over, hvordan man taler og omgås hinanden. Det er ikke i orden at man skal finde sig i, at ens krop bliver kommenteret i tide og utide,« siger forkvinden for Dansk Kvindesamfund.
Debatten om sexisme blev for alvor skudt i gang, da tv-værten Sofie Linde i august stod frem og fortalte, at hun som 18-årig blev udsat for sexisme fra en ”tv-kanon” i DR, der forgæves forsøgte at true hende til at give ham et blowjob. Efterfølgende har over 1.600 kvinder underskrevet et støttebrev, hvor de bakker op om tv-værten.
Offermentalitet
Journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen kritiserer Sofie Linde for ikke at nævne navnet på den såkaldte ”tv-kanon”. I en kommentar i Berlingske påpeger hun, at »det ligger en dyne af splid og offermentalitet hen over landet, som naturligvis i urimelig grad mistænkeliggør mandekønnet,« samt at underskriftsindsamlingen »giver mulighed for omkostningsfrit at skyde efter en slags usynlig fjende.«
Både Kvinfo og Dansk Kvindesamfund kritiserer, at man sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden og graden af, de offentliggjorte krænkelser.
»Det er forstemmende, at over 1.600 kvinder og mænd bakker op om sagen, og så er der en attitude om, at hun gør det forkert. Havde hun nævnt navnet, havde det også været forkert, for så havde hun fået prædikaterne, at det var en folkedomstol og en heksejagt,« siger Helena Gleesborg Hansen, der bliver bakket op af organisationen Kvinfo.
»Sexisme og seksuel chikane er alvorligt og udbredt, det ved vi fra nærmest utallige undersøgelser. Nu er vi endelig et sted, hvor rigtig mange er med på at arbejde med problemet i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved, om det eksisterer. Jeg ser slet ingen grund til at forvirre billedet eller forsinke arbejdet ved at begynde at stille spørgsmål til vidnesbyrdenes troværdighed eller alvorlighed,« siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.