Kun rejsende kan fremover få coronatest i Billund Lufthavn

Både i Billund Lufthavn og ved den dansk-tyske grænse indføres der nye regler for, hvem der kan få coronatest.

Fra torsdag vil det kun være rejsende, der kan fremvise en gyldig billet, der vil kunne blive testet for coronavirus i Billund Lufthavn.

Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Samtidig begrænses testene ved den dansk-tyske grænse til kun at omfatte udlændinge og borgere, der har været bortrejst i mindst et døgn.

Det skyldes, at Statens Serum Institut er presset på analysekapaciteten i samfundssporet. Det vil sige det spor, hvor personer uden symptomer på coronavirus bliver testet.

Analysekapaciteten er blevet oprustet i hovedstadsområdet, som er ramt af stigende smittetal.

Det betyder, at Region Syddanmark fremover kun kan få analyseret 4200 test om dagen. Den seneste tid har regionen haft adgang til at få analyseret 5500 test om dagen.

- Når vi bliver bedt om at begrænse antallet af test, så er det naturligt, at vi blandt andet kigger mod Billund og mod grænsen, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark, i meddelelsen.

- Formålet med testningen i lufthavnen og ved grænsen har hele tiden været at give rejsende mulighed for at blive testet. Derfor giver det også god mening, at vi nu lukker for adgangen for alle andre i lufthavnen og ved grænsen og kun fokuserer på de rejsende.

Han forventer, at regionen kan øge antallet af test i samfundssporet igen med kort varsel, så snart der igen er mulighed for det.

Personer med symptomer, som bliver testet på hospitalerne, bliver ikke påvirket af den nedsatte kapacitet, understreger Kurt Espersen.

I Region Hovedstaden har man også for nylig ændret retningslinjerne for, hvem der kan blive testet i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Tidligere kunne både rejsende og alle andre dukke op og få en test i lufthavnen.

Men siden 8. september har det kun været personer, der kan fremvise gyldig billet, der kan få lavet en test uden først at bestille tid.

Til gengæld kan man fortsat bestille tid til en test i Københavns Lufthavn på hjemmesiden coronaprover.dk. Også selv om man ikke hverken skal ud at rejse eller kommer hjem fra en rejse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.