Nordisk undersøgelse: Danmark halter bagud – flygtningebørn i Sverige klarer sig bedre i skolen
Danmark og Finland har de dårligste skoleresultater for flygtningebørn i både folkeskolen og på ungdomsuddannelser.
Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant dårligere i skolesystemet end flygtningebørn i Sverige. I Danmark falder unge med flygtningebaggrund i højere grad fra på ungdomsuddannelserne, og en større del af de unge i Danmark har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 25.
Det viser en ny nordisk undersøgelse, som bl.a. forskere fra Københavns Universitet har været med til at lave.
»Danmark og Finland har de dårligste skoleresultater for flygtningebørn i både folkeskolen og på ungdomsuddannelser, også når der opdeles efter oprindelsesland og ankomstalder,« siger adjunkt Christopher Jamil de Montgomery fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Ifølge forskerne klarer flygtningebørn sig dårligere end de børn, der er født i de nordiske lande. De får bl.a. dårligere karakterer i folkeskolen og falder i højere grad ud af ungdomsuddannelserne.
»78 pct. af de danskfødte børn har gennemført en ungdomsuddannelse, inden de blev 25 år. Til sammenligning gælder det 36-65 pct. af de tilkomne flygtningebørn, afhængig af ankomstalder. Det gennemgående billede er, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse er større, jo tidligere flygtningebørnene ankommer,« siger Christopher Jamil de Montgomery.
Forskellen er dog ifølge adjunkten ikke overraskende, når man tænker på, hvad flygtningebørnene har været igennem og de sproglige barrierer, de skal overkomme. Det overraskende er, at kløften i skoleresultater mellem flygtningebørn og de såkaldte majoritetsbørn er mindre i Sverige, end den er i Danmark.
Undersøgelsen konkluderer, at grunden til, at flygtningebørn i Sverige har relativt gode skoleresultater i forhold til børn i den generelle svenske befolkning, kan være, at Sverige er det nordiske land med mest erfaring med modtagelse af flygtningebørn.
Derudover kan man pege på »bedre og tidligere undervisning i det svenske sprog, hvor der i de øvrige nordiske lande er mere adskillelse i asylperioden«, lyder den mulige forklaring.
Rapporten er en del af det nordiske Cage-projekt, der har deltagelse af forskere i både Danmark, Sverige, Norge og Finland. Projektet fokuserer på unge flygtninges sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning og er finansieret af NordForsk.
Hele rapporten kan læses her.