Dansk rapport om mørketal: Dødeligheden og risikoen for alvorlig sygdom ved covid-19 er markant lavere end først antaget

Rapporten skal give et bedre billede af, hvor dødelig covid-19 er, samt hvor mange der forventes at være immune.

Artiklens øverste billede
Tabellerne viser, at mellem 1,5-2 pct. af de coronasmittede bliver indlagt, og at mellem 0,2 og 0,5 pct. bliver indlagt på en intensiv afdeling. Tidligere undersøgelser har vist, at dem, som udvikler et alvorligt sygdomsforløb, oftest er svækkede i forvejen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forskere fra Statens Serum Institut har sammen med forskergruppen PandemiX fra Roskilde Universitet offentliggjort en rapport, som kaster et lille lys over mørketallet i forbindelse med coronapandemien. Altså hvor mange mennesker, der antages at have været smittet - også uden at det er blevet registreret.

Rapporten skal give forskerne og offentligheden et bedre billede af, hvor dødelig og alvorlig covid-19 er, samt hvor mange der forventes at være immune. Og selv om der stadig er store usikkerheder forbundet med mørketallet, bliver det i rapporten fastslået, at forskerne »med sikkerhed kan sige, at vi er meget langt fra at have betydende immunitet i samfundet«.

Alligevel er vi siden pandemiens begyndelse blevet langt klogere på sygdommen, hvilket bl.a. betyder, at dødeligheden i begyndelsen af pandemien blev overvurderet, fordi man ikke var klar over, hvor mange mennesker der havde haft virussen uden at have været i kontakt med sundhedsvæsenet.

»På baggrund af internationale og danske antistofundersøgelser kan vi dog antage, at der for hvert bekræftet sygdomstilfælde har været langt flere smittede end erkendt. Det vil sige, at både dødeligheden og risikoen for alvorlig sygdom ved covid-19 er markant lavere, end de første rå tal fra Kina tydede på,« siger Robert Skov, der leder SSI’s modelleringsarbejde, i en pressemeddelelse.

I Danmark tæller alle døde, der er afgået ved døden inden for 30 dage efter at de er konstateret smittet med covid-19, med i statistikken. Mange af de døde er dog i forvejen svækkede med andre sygdomme, og derfor kan det være svært at sige med sikkerhed, om covid-19 er den primære dødsårsag.

I den netop udkomne rapport har forskerne bl.a. beregnet, hvor mange af de covid-19-positive, der ender med at blive indlagt, hvor mange der får behov for intensiv pleje, samt hvor mange der dør. Tabellerne viser, at mellem 1,5-2 pct. af de smittede bliver indlagt, og at mellem 0,2 og 0,5 pct. bliver indlagt på en intensiv afdeling.

De fleste af dem, som udvikler et alvorligt sygdomsforløb, har ifølge en tidligere opgørelse fra Sundhedsstyrelsen været folk med et i forvejen svækket immunforsvar eller andre underliggende sygdomme.

Tallene er, understreger forskerne, usikre, da de forskellige testformer ikke er 100 pct. sikre. Man ved heller ikke, om alle, der har haft virussen uden at have symptomer, udvikler målbare antistoffer. En tidligere repræsentativ undersøgelse af mørketallet i Danmark har vist, at kun cirka 60.000 danskere har været smittet. I begyndelsen af epidemien viste en anden undersøgelse, at mindst 87.000 danskere havde været smittet. I det første tilfælde var det dog kun 43 pct. af de udvalgte danskere, der mødte op, hvilket giver et dårligere billede af den reelle smitte.

Ifølge SSI's Robert Skov »understreger det vigtigheden af, at befolkningen medvirker i de repræsentative stikprøveundersøgelser for, at vi kan få troværdige tal«. I disse uger sendes der invitation ud til endnu en gruppe repræsentativt udvalgte danskere om at deltage i en antistofundersøgelse.

Mørketallet for det totale antal smittede er stadig ikke fuldstændig kendt i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.