Pas på revlehuller langs de danske strande
Det kan være farligt at gå i et revlehul med stærkt strøm, hvis man ikke bevarer roen, lyder det fra Trygfondens Kystlivredning.
I sidste uge fik en ældre mand sig en slem overraskelse under en badetur ved den strand, han har benyttet de seneste 50 år. Selv om manden havde årelangt kendskab til stranden, endte han alligevel i et revlehul med kraftig strøm, der gjorde det så svært for ham at svømme ind mod land, at han måtte have hjælp af en livredder.
Derfor advarer Trygfondens Kystlivredning nu danske strandgæster om at tage sig i agt for de lumske sandfordybninger under vandet.
»Man vil ofte blive taget af strømmen i vandet, og så vil man blive ført med den, indtil det bliver så dybt, at den mister sin kraft,« siger Lasse Serup Jensby, der er driftsleder i Trygfondens Kystlivredning.
Et revlehul - som undertiden også kaldes et hestehul - er en fordybning i sandbunden, som forårsages af, at det vand, der kommer ind mod kysten, skal tilbage ud i havet. Når der er tale om store vandmængder, presses sandet væk og efterlader en lille kløft. Vandet, der løber væk fra kysten gennem revlehullet, kan forårsage en kraftig strøm, som kan føre den badende udad.
»Hvis man går i et revlehul, og man ikke bevarer roen, vil man ofte se, at man kommer til at svømme direkte mod land og mod strømmen, der presser en udad. Så bliver man træt til sidst,« siger Lasse Serup Jensby og fortæller, at Trygfonden ikke har registereret nogle drukneulykker relateret til revlehuller, men at det er set før.
»Derfor er det vigtigt, at man bevarer roen, svømmer ud til siden og bruger bølgerne til at kommer ind igen«.
Står man på stranden og får øje på en badegæst i problemer, gælder det også, at roen skal bevares, forklarer Lasse Serup Jensby. Hopper man direkte ud i revlehullet, risikerer man at ende i samme situation som den nødstedte, og så er man lige vidt.
»Det er rigtig vigtigt lige at overveje situationen - lige at se sig omkring, om der skulle være en redningskrans eller noget andet, der kan flyde, som kan kastes ud til vedkommende. Og hvis man selv vil i vandet for at hjælpe, så skal man ringe 112 først. På rigtig mange strande er der stillet redningsnumre op på et grønt skilt, og det skal man oplyse til alarmcentralen, så de kan finde frem til stedet,« siger Lasse Serup Jensby.
Ifølge Trygfonden er der tusinder af revlehuller langs de danske strande. Den farlige strøm i dem opstår dog kun ved særlige vind- og bølgeforhold, for eksempel pålandsvind, da den fører mere vand op mod kysten, som kan skabe strøm, når det skal tilbage.
Trygfonden opfordrer til, at man vælger en strand med livreddere, og at man bader mellem de flag, der angiver den zone, som livredderne har kategoriseret som sikker.