Charlotte Helbo Lund panikkede, da hun så de svimlende beløb på sin konto
Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed opfordrer politikerne til at komme med en juridisk holdbar løsning, så ofre for identitetstyveri får mere hjælp. Mød den 44-årige pædagogiske konsulent, som oplevede, at kriminelle svindlede for 330.000 kr. i hendes navn – bl.a. blev der optaget 10 forbrugslån og købt telefoner og tøj. Undervejs oplevede hun tilmed at blive sendt til inkasso og få lukket sin telefon.
Ingen tjeneste, stod der. Hun genstartede telefonen. Ingen tjeneste.
Charlotte Helbo Lund var på arbejde, da hun en eftermiddag i maj 2019 opdagede, at hendes mobiltelefon ikke virkede. Hun ringede fra en arbejdstelefon til Telenor. Kvinden i kundetjenesten anbefalede, at hun nok hellere måtte få et nyt simkort.
Et par timer senere stod hun i Randers…