Pladsmangel i byretten: Årgammel rockersag om grov vold er udsat – igen

Fire tiltalte mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos. Fire forsvarere. Anklager, domsmænd, en dommer og tilhørere – bl.a. fra pressen.

Retten i Holbæk forventede et betragteligt fremmøde i en sag om grov vold tilbage fra 2018, som efter planen skulle for retten i næste uge. Det kommer den ikke.

Med de retningslinjer, landets domstole skal følge i genåbningen under coronakrisen, er der lige nu ganske enkelt ikke plads til at afvikle den på forsvarlig vis i rettens lokaler, forklarer Susanne Skotte Wied, retspræsident ved Retten i Holbæk.

Som beskrevet i Jyllands-Posten tirsdag frygter bl.a. Landsforeningen af Forsvarsadvokater og den juridiske tænketank Justitia, at udsættelsen af store retssager som konsekvens af coronakrisen vil have konsekvenser for retssikkerheden. Bl.a. kan vidners hukommelse falme med tiden, lyder det. Samtidig kan lang sagsbehandling føre til nedsat strafniveau.

I den konkrete sag fra Holbæk har retssikkerheden og værdien af centrale beviser før været genstand for tvivl. De fire tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet i efteråret 2018. Men da de i august 2019 mødte i retten, var det blot for at få sagen udskudt på ubestemt tid som en konsekvens af teledataskandalen, der fik Rigsadvokaten til i måneder at suspendere brugen af masteoplysninger i bevisførelsen.

De fire mænd, som da havde siddet varetægtsfængslet i godt 10 måneder, blev løsladt, og nu – yderligere ni måneder senere – er sagen altså blevet udsat endnu en gang.

»Jeg forestiller mig ikke, at det er en langvarig udsættelse. Vi arbejder på at sikre vores retssal, så vi kan gennemføre sådanne sager, og alternativt må vi finde nogle andre lokaler. For selvfølgelig skal sagen afvikles,« siger retspræsident Susanne Skotte Wied, men henviser til, at de tiltalte i netop denne sag er på fri fod.

»De mennesker, som aktuelt sidder i varetægtsfængsel – altså er fængslet uden at der er truffet afgørelse i deres sag – er vi nødt til at tage først.«

Susanne Skotte Wied påpeger, at der er en række hensyn at tage. Der skal være plads mellem aktørerne i retslokalet – og tages forbehold for eksempelvis bevogtning og tilhørere. Også dem fra pressen.

For Birgitte Arent Eiriksson, advokat og vicedirektør i tænketanken Justitia, er sidstnævnte en væsentlig pointe. Ikke mindst i lyset af, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer under coronakrisen giver landets dommere bemyndigelse til at begrænse antallet af tilhørere og repræsentanter fra pressen, som det fremgår af Domstolsstyrelsens genåbningsplan.

»Det har stor betydning, at både pressen og helt almindelige borgere kan gå ind når som helst og overvære en straffesag og få indblik i sagen og dermed også være en slags vagthund i forhold til hele vores retssystem. Offentlighed er en slags ekstern kontrol af, at det hele fungerer, som det skal,« siger Birgitte Arent Eiriksson.

»Vi har en offentlig proces i retssystemet i Danmark netop for at sikre, at alle kan se, at det er en fair proces, og at statsmagten ikke i det skjulte kan forhindre en fair rettergang.«