Politichef erkender fejl i sag om teledata – men kritikken og presset stopper ikke
Der er brug for en uafhængig undersøgelse af sagen, der er gået ud over private telekunder, ifølge en ekspert og politikere.
Rigspolitiet var for længe om at handle på oplysninger om, at politiet i strid med reglerne fik adgang til danskeres private sms-beskeder.
Det erkender rigspolitichef Thorkild Fogde i forbindelse med politiets redegørelse af sagen, hvor teleselskabet Telenor i løbet af 2019 fejlagtigt udleverede teleoplysninger til politiet uden de nødvendige retskendelser.