• Opdateret 03/04/2020 kl. 15:43

100 mio. kr. ekstra til coronaforskning: Her er 19 projekter, der skal redde liv i Danmark

Regeringen afsætter yderligere 100 mio. kr. i hastemidler til coronarelateret forskning. Nye projekter, der skal støttes, er allerede udpeget.

Artiklens øverste billede
De nye penge skal bl.a. gå til 10 konkrete forskningsprojekter, som allerede er indsendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet og blevet vurderet af bl.a. Lægemiddelstyrelsen. Arkivfoto: Helle Arensbak

Regeringen hæver puljen med hastemidler til coronarelateret forskning fra 50,3 til i alt 150,3 mio. kr.

Det står klart, efter at et enigt Folketing fredag godkendte et aktstykke, der skal afsætte de ekstra midler.

Pengene skal bl.a. gå til 10 konkrete forskningsprojekter, som allerede er indsendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet og blevet vurderet af bl.a. Lægemiddelstyrelsen. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sætter stor lid til projekterne og deres effekt allerede i den aktuelle epidemi.

»Det er et bredt felt af projekter og alt sammen noget, vi har stor brug for. Forskerne vil både opfinde en alternativ form for respirator, der kan være forskellen på liv og død lige nu, og udvikle lyntest, som med kort tidshorisont kan fortælle, om man er smittet eller ej,« siger hun.

Den første pulje var alt for lille. Man burde have afsat et større beløb fra starten.

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti

I alt 19 projekter er nu blevet bevilget støtte fra hastepuljen. Flere af de støttede forskningsprojekter er rettet imod udvikling af test for corona samt imod effektiv og potentielt livreddende behandling af alvorligt syge patienter med covid-19.

»Det skal bl.a. undersøges, om man med blodtransfusioner fra de, der har haft sygdommen og udviklet antistoffer, kan overføre immunitet til nye patienter,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og understreger vigtigheden af at handle hurtigt i den ekstraordinære situation, Danmark står i lige nu.

I Dansk Folkeparti er finansordfører René Christensen godt tilfreds med, at der kommer flere hastemidler. Allerede da det for to uger siden stod klart, at den første pulje på 50,3 mio. kr. langtfra kunne dække alle projekter, efterspurgte både han og Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, flere penge til coronaforskning.

»Den første pulje var alt for lille. Man burde have afsat et større beløb fra starten,« siger René Christensen.

»Puljen gav desværre ikke penge til ret mange af de projekter, der blev sendt ind. Derfor har vi presset på for ekstra midler. Det er mange penge, vi taler om, men omkostningerne ved at lukke Danmark ned er enorme. Hvis forskning kan gøre noget for, at vi kan komme hurtigere ud af krisen, er pengene givet godt ud.«

Peder Hvelplund glæder sig ligeledes over den udvidede pulje.

»Det er helt afgørende, når vi står over for en mulig genåbning af samfundet, at vi sikrer mest mulig tilgængelig viden, så vi kan fastholde de forsigtigt positive tendenser, vi ser,« siger han.

Til at begynde med indsendte universiteter, Statens Serum Institut m.fl. 31 coronarelaterede forskningsprojekter til ministeriet, hvoraf de 20 blev vurderet som relevante at prioritere og igangsætte.

I første omgang blev ni projekter støttet med i alt 50,3 mio. kr. fra hastepuljen. Et projekt har siden modtaget fondsstøtte fra anden side, og nu har man fundet finansiering – i alt 37,9 mio. kr. – til de resterende 10 af de projekter, som blev vurderet relevante, understreger Ane Halsboe-Jørgensen.

Du har selv fra begyndelsen lagt vægt på, hvor meget det haster med at komme i gang. Nu er der gået to uger med at bevilge ekstra midler. Hvorfor satte I ikke flere midler af fra begyndelsen?

»Den første pose penge var nogle, vi havde i reserver og lynhurtigt kunne sende af sted. Vi har løbende haft kontakt med de resterende projekter, så de har vidst, at vi forsøgte at skabe ekstra finansiering.«

Kunne I ikke have løst det hurtigere, forskere risikerer vel at have tabt vigtig tid nu?

»Det var sådan, det kunne lade sig gøre. I anden runde overfører vi penge fra fem forskellige konti på ministerområdet, og vi kommer stadig rigtig hurtigt i gang,« svarer Ane Halsboe-Jørgensen.

Der er i alt bevilget støtte til forskning for knap 90 mio. kr. til de 19 coronaprojekter. De resterende midler i hastepuljen – ca. 60 mio. kr. – skal bl.a. skal kunne støtte »små og mellemstore virksomheder med innovations- og udviklingsprojekter, som kan hjælpe samfundet i coronakrisen«.

I anden runde er der bevilget 37,9 mio. kr. til følgende 10 coronarelaterede forskningsprojekter:

Undersøgelse af antistoffer, 6,8 mio. kr., Aarhus Universitetshospital m.fl.

Projektet vil undersøge og analysere, om både coronasmittede med hhv. svære symptomer eller ingen eller meget lette sygdomstegn danner gode neutraliserende antistoffer. Forskerne vil isolere de bedste antistoffer og undersøge, om de kan bruges i behandling eller introduceres i en fremtidig vaccination.

Udvikling af genetisk analyse, 5 mio. kr., Statens Serum Institut m.fl.

Projektet vil udvikle og implementere metoder, der muliggør hurtig genetisk analyse af coronavirusprøver og sikrer, at analyserne kobles med klinisk og epidemiologisk viden som beslutningsstøtte for offentlige myndigheder.

Behandling med B-vitamin, 1,9 mio. kr., Københavns Universitet

Dødeligheden hos 80-årige covid-19-patienter er ca. 100 gange større end hos 30-årige patienter. Forskerne vil i dette projekt behandle ældre patienter med et B-vitamin-lignende stof. Samlet kan projektet give en mulig behandling af covid-19 og forståelse for, hvorfor ældre er særligt sårbare.

Forsøg med lungeultralyd, 750.000 kr., Odense Universitetshospital, Oxford University Hospital m.fl.

Projektet vil undersøge, om man ved brug af en simpel lungeultralydscanning tidligt i indlæggelsesforløbet kan finde de patienter med covid-19-infektion, som udvikler et svært lungesvigt med behov for respiratorbehandling. Projektet vil kunne hjælpe til tidligere og mere målrettet diagnostik og behandling.

Undersøgelse af dosering med ilt, 5 mio. kr., Aalborg Universitetshospital

Tilkobling til en respirator og behandling med ilt er livreddende hos covid-19-patienter med akut lungesvigt, men ilt som lægemiddel kan også have skadelige virkninger. Projektet vil give oplysning om den rette dosering af ilt til de mest syge covid-19-patienter og dermed kunne bedre prognosen.

Undersøgelse af antistoffer og immunforsvar, 3,5 mio. kr., Sygehus Lillebælt m.fl.

Projektgruppen vil undersøge, om patienters antistof og immunforsvar er afgørende for infektionens alvorlighed og patientens overlevelse. Er det tilfældet, vil blod med meget antistof fra raskblevne tidligere patienter kunne bruges til at mildne sygdomsforløbet hos nye patienter ved en transfusion.

Hurtig diagnostik, 1,8 mio. kr., Aalborg Universitetshospital m.fl.

Forskerne udvikler testsystemer, der bl.a. kan bidrage til opskalering af testkapacitet og testhastighed. Forskerne arbejder bl.a. på en hurtig enkeltanalyse, PCR, som kan levere svar på 10 minutter. Målet er, at der kan anlægges en langt mere aggressiv teststrategi uafhængig af de eksisterende forsyningskæder.

Udvikling af coronatest, 3,2 mio. kr., DTU m.fl.

Projektets mål er at udvikle en simpel og prisbillig test til øjeblikkelig og følsom detektion af sygdomsudvikling for patienter under mistanke for virusinfektion – en test til tidlig forudsigelse før kontakt med hospitalet.

Kunstig intelligens, 7,4 mio. kr., Rigshospitalet m.fl.

Baseret på journaldata, genanalyser samt detaljerede undersøgelser af immunforsvaret udvikler forskerne en model, der kan forudsige, hvilke covid-19-patienter der får behov for intensiv behandling og respirator. Det vil muliggøre hurtig risikovurdering med henblik på tidlig og skræddersyet behandling, der kan bedre muligheden for overlevelse.

Håndtering af cancerpatienter, 2,7 mio. kr., Sjællands Universitetshospital

Forskerne vil via maskinlæringsmodeller, der bygger på danske registerdata, identificere cancerpatienter, der er i høj risiko for at få et kirurgisk kompliceret behandlingsforløb og intensiv indlæggelse. Deres forløb under coronapandemien kan rettes mod at forberede dem til kirurgi via optimering uden for hospitalet.

De første 50,3 hastemillioner gik til følgende ni projekter:

Forsøg med antivirus-medicin, 9,9 mio. kr., Rigshospitalet m.fl.

Forsøg med behandling af covid-19-patienter med alvorlig lungebetændelse med lægemidlet remdisivir. »I forsøget vil man behandle allerede indlagte patienter med kendte antivirale produkter, og målet vil være, at covid-19-patienter kan behandles hurtigt og ud fra en allerede sikker bivirkningsprofil.«

Undersøgelse af børn og unge, 5,6 mio. kr., Rigshospitalet m.fl.

Undersøgelser af forekomsten af relativt milde covid-19-forløb blandt børn og unge under 18 år. For at »kortlægge de kliniske og immunologiske værtsresponser«. Målet er derefter medicinsk at kunne »målrette behandling til at lette sygdomsforløbet hos hårdt ramte patienter i alle aldre«.

Forsøg med antivirus-medicin, 5 mio. kr., Københavns Universitet

Projektet undersøger behandling af covid-19 med allerede kendte anti-virale præparater. I forsøget vil man behandle indlagte patienter med midler, der hæmmer replikation af covid-19, og på den måde sikre at nuværende covid-19-patienter kan behandles hurtigt og ud fra en allerede sikker bivirkningsprofil.

Undersøgelse af gravide og fostre, 5,8 mio. kr., Hvidovre Hospital m.fl.

Projektet vil undersøge covid-19’s indvirkning på gravide, fostre og nyfødte børn ved hjælp af indsamlede prøver, som kan afgøre mulig genetisk påvirkning fra infektionen. Projektet kan levere et fundament for evidensbaseret rådgivning til gravide.

Udvikling af nødrespirator, 1 mio. kr., Aalborg Universitet

Formålet med dette projekt er at afhjælpe dels manglen på respiratorer til covid-19-patienter og dels manglen på rutineret respiratorpersonale. I fase 1 fremstilles en nødrespirator, som kan sættes i produktion og tages i anvendelse, hvis der skulle komme mangel på traditionelle respiratorer.

Forsøg med lægemiddel, 5,3 mio. kr., Aarhus Universitet m.fl.

Projektet undersøger, om behandling med stoffet senicapoc kan mindske behovet for brug af respiratorer under covid-sygdomsforløb. Projektets formål er at undersøge, om man kan hindre fremkomst af akut luftvejssyndrom og hindre lungeskader ved covid-19-infektion.

Undersøgelse af antistoffer, 3,2 mio. kr., Statens Serum Institut m.fl.

Projektet vil undersøge specifikke antistoffer dannet i covid-19-patienter under og efter både svære og milde sygdomsforløb og undersøge, om antistofferne kan booste immuniteten hos nye patienter eller patienter i risikogrupperne og derved understøtte behandlingen af næste bølge af covid-patienter.

Undersøgelse af sukkersygepatienter, 1,5 mio. kr., Steno Diabetes Center Odense m.fl.

Projektgruppen undersøger en mulig højere risiko ved covid-19 blandt patienter med hypertension og diabetes. Registerstudiet vil forsøge at afdække baggrunden for den øgede følsomhed og kunne give ny viden i forhold til at revidere retningslinjer og give bedre rådgivning til patienter i de to risikogrupper.

Udvikling af coronatest, 13 mio. kr., DTU Statens Serum Institut m.fl.

Projektgruppen vil fremstille nye test, som nemt kan udføres hvor som helst. Testene vil tillige kunne aflæses inden for 30 minutter og være billigere end nuværende test. Effekten vil være, at flere patienter kan testes for covid-19, og at testene kan udføres såvel i akutmodtagelser som uden for hospitalerne.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.