Fødselslægen fik nok af sparekniven

60 år torsdag: Morten Hedegaard forlod det offentlige i frustration over nedskæringer. Han har som læge bistået ved kongelige fødsler

Artiklens øverste billede
Morten Hedegaard har i dag sin egen klinik på Østerbro i København, hvor han og tre jordemødre tilbyder behandlinger inden for gynækologi, graviditet og fertilitet. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen

Morten Hedegaard satte gang i en heftig debat om forholdene for fødende og ansatte på Rigshospitalets fødeafdeling, da han i 2016 besluttede at stoppe som klinikchef efter 14 år.

Han havde fået nok af besparelser og ville ikke længere tage ansvar for medarbejdernes trivsel og de forhold, som kvinder og nyfødte blev budt.

»Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i alt for lang tid,« skrev han dengang i et brev til de ansatte.

Det ramte lige ned i de sparekrav, som fødeafdelinger flere steder i landet har været underlagt. Kritikken gav ikke bare ekko i Danske Regioner, men også på Christiansborg.

Det var trods alt ikke en hvilken som helst læge, der slog i bordet.

Morten Hedegaard er et fyrtårn inden for gynækologi og fødsler.

Det er ikke uden grund, at kongehuset har peget på ham, når prinser og prinsesser, fra prins Christian til tvillingerne Josephine og Vincent, skulle komme til verden.

Således var det ham, der stod side om side med kronprinsparret i foyeren på Rigshospitalet, da de efter veloverståede fødsler viste deres nyfødte frem for journalister og fotografer.

I dag driver Morten Hedegaard egen klinik på Østerbro i København, hvor han og tre jordemødre tilbyder behandlinger inden for gynækologi, graviditet og fertilitet.

Derfra lyder det, at han er glad for sin beslutning. Den har givet ham en dagligdag med færre dokumentationskrav, end der var i det offentlige, og dermed mere tid til patienterne.

En nyfødt viste vejen

Morten Hedegaard er opvokset i Billund, hvor hans far var direktør på Lego. Selv drømte sønnen om at blive dyrlæge, men det endte med medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Som studerende kom han i praktik på fødeafdelingen på Esbjerg Sygehus, hvor han fik lov til at tage imod sit første barn. Fra da af vidste han, at han havde valgt rigtigt.

»Det var med til at få mig til at brænde for faget: Den tillid, jordemoren viste mig, og så det lille mirakel ...,« har han sagt i et interview med Weekendavisen.

I 1993 forsvarede han sin ph.d. om sammenhængen mellem stress og lav fødselsvægt, og syv år senere blev han speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Den første ansættelse som speciallæge fik han på Rigshospitalets fødeafdeling. Dengang havde afdelingen omkring 3.000 fødsler årligt - da han rejste, var der dobbelt så mange.

Morten Hedegaard er gift med Birgitte Hedegaard, der er uddannet tandlæge, men i dag tilknyttet den nye klinik.

Sammen har de tre voksne børn og tre børnebørn. To af børnene er fulgt i deres fars fodspor og er blevet læger.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.