Grønland har kun fire intensivpladser − alligevel er landets corona-general optimistisk
I kampen mod coronavirus er Grønland gået endnu mere drastisk til værks end Danmark. Hvis ikke inddæmningen lykkes, kan sundhedsvæsenet hurtigt blive overbelastet.
Hvordan håndterer man en coronakrise i et land med kun fire intensive sygehuspladser til en befolkning på 56.000?
Svaret er, at Grønland satser alt på at undgå en epidemi som den, der nu har ramt Danmark.
En benhård inddæmningsstrategi skal forsinke smittespredningen mest muligt og helst helt forhindre, at coronavirussen får tag i befolkningen.
Indtil videre går det efter planen, fortæller Grønlands landslæge, Henrik L. Hansen.
»Vi satser benhårdt på inddæmningsstrategien med meget massive indgreb og en udtalt brug af test for at finde alle tilfældene − til forskel fra i Danmark,« siger han.
Vi har et ekstremt effektivt redskab, i kraft af at vi har kunnet lukke landet ned.Henrik L. Hansen, Grønlands landslæge
Ud over at rådgive landsstyret udfører Landslægeembedet i Grønland samme opgaver som Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager tilsammen gør i Danmark.
Med andre ord spiller Henrik L. Hansen en ret central rolle i Grønlands kamp mod corona.
Nuuk er lukket
Hovedstaden Nuuk, hvor ca. en tredjedel af befolkningen bor, er reelt lukket af for resten af landet og verden. Ingen borgere må rejse ud. Alle normale passagerrejser både med fly og skib fra hovedstaden samt ind og ud af Grønland er indstillet for at undgå smittespredning.
Ligeledes er uddannelsessteder, dagtilbud, værtshuse, tandlæger, indendørs sports- og fritidsfaciliteter i Nuuk lukket frem til foreløbig 8. april. Skoler er lukket i hele landet, og i Nuuk er der er indført forbud mod at samles flere end 10 personer.
Opsporer og tester
I skrivende stund har Grønland konstateret fire smittetilfælde med covid-19. Alle i Nuuk. Det lyder måske ikke af mange, men i Danmark ville det svare til omkring 420 personer. Ingen af de smittede har krævet indlæggelse, og de to første er nu raskmeldte.
Det første tilfælde blev konstateret den 16. marts, og bare to dage senere annoncerede landsstyreformand Kim Kielsen nedlukningerne af samfundet.
»Vi prøver helt at undgå en epidemi, men worst case scenariet er, at der alligevel kommer en epidemi svarende til den i Danmark,« siger Henrik L. Hansen og uddyber:
»Den vil formentlig komme her i Nuuk, men vil være sløvere end i Danmark, fordi vi på et meget tidligt tidspunkt indførte omfattende restriktioner og lukkede store dele af samfundet ned.«
Grønland benytter stadig den strategi, som Danmark gik væk fra den 12. marts, da smittespredningen var en realitet i det danske samfund. Det vil sige, at myndighederne − med hjælp fra politiet − stadig opsporer alle, som har været i kontakt med de smittede, så de kan komme i karantæne.
Over 200 personer er blevet testet for covid-19, hvilket faktisk er væsentligt flere end i Danmark i forhold til befolkningsstørrelsen.
»Som det er nu, kan vi godt håndtere det. Men vi er forberedt på, at der i de næste uger vil komme nye, enkeltstående tilfælde,« siger Henrik L. Hansen.
Når eller hvis der opstår smitte uden for Nuuk, kan myndighederne − i dette tilfælde epidemikommissionen − hurtigt lukke byen eller bygden ned.
»Det kan godt være, at vi på sigt ikke kan forhindre en smittespredning op og ned ad kysten, men vi kan forsinke den ganske voldsomt,« siger Henrik L. Hansen.
Er det virkelig realistisk at undgå, at der kommer en egentlig epidemi i Grønland?
»Ja, det vurderer jeg ikke er helt urealistisk. Det bruger vi alle ressourcerne på i øjeblikket. Vi har et ekstremt effektivt redskab i kraft af, at vi har kunnet lukke landet ned, så der ikke kommer personer ind udefra. Og de få, der kommer ind, har vi fuldstændig kontrol over. Så vi tror på, at det er muligt at undgå.«
Det langsigtede mål er et udskyde en eventuel epidemi til et tidspunkt, hvor der er bedre mulighed for at få hjælp fra det danske sundhedsvæsen, forklarer landslægen. Grønland har f.eks. tidligere sendt patienter til Danmark med livstruende lungesvigt på grund af influenza.
Begrænset sundhedssystem
De skrappe restriktioner skal skærme det begrænsede grønlandske sundhedssystem, som generelt ikke er gearet til et større smitteudbrud. I forvejen er der mange rygere og ældre med kroniske sygdomme såsom diabetes i befolkningen, viser folkesundhedsundersøgelser.
Som nævnt er der kun fire egentlige intensivpladser i hele landet. Selv om det er muligt at fordoble antallet, vil det kun kunne være i en begrænset periode.
Henrik L. Hansen er dog optimistisk:
»Vi er ikke voldsomt bekymrede på den front. Pladserne rækker, hvis vi ellers kan undgå at få et stort udbrud. Udfordringen bliver snarere, om der er mandskab nok,« siger han.
Grønland er afhængig af danske læger og personale, som udlånes på rotation, og det kan give udfordringer i en tid, hvor der er brug for alle hænder i Danmark. Efter planen skal der komme 125 medarbejdere fra Danmark den næste måned udelukkende til sundhedsvæsenet, fortæller Henrik L. Hansen.
For en sikkerheds skyld arbejdes der på forskellige planer for ekstern bistand fra Danmark, hvis der opstår helt uforudsete situationer, forklarer han.
Værnemidler såsom ansigtsmasker er ikke et problem på nuværende tidspunkt, da man i forvejen har et lager til at behandle tuberkulose, som stadig er et udbredt problem i Grønland.
Hvornår det er muligt at åbne landet igen, tør landslægen ikke spå om.
»Det afhænger helt af, hvordan tingene udvikler sig uden for Grønland. Primært i Danmark.«