Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned den 11. marts, begyndte de voldsramte kvinder at ringe: »Volden eskalerer i krisesituationer«

Store dele af Danmark blev sendt hjem, da statsminister Mette Frederiksen onsdag i sidste uge annoncerede, at daginstitutioner, skoler, uddannelsessteder og de fleste offentlige arbejdspladser skulle lukke for at inddæmme coronasmitten.

Og kort efter begyndte telefonerne at ringe hos Lev Uden Vold, der driver en national hotline for personer, som er udsat for eller udøver vold i en nær relation.

»Efter statsministerens pressemøde har vi haft næsten en fordobling i efterspørgslen på ledige krisecenterpladser. Vi ved, at tilspidsede situationer øger konfliktniveauet i hjemmet og kan resultere i vold eller en eskalering af den vold, som er der i forvejen,« siger sekretariatschef i Lev Uden Vold Sine Gregersen og tilføjer, at kun én af dem, der efterspurgte en krisecenterplads, var en voldsudsat mand.

Samme melding kommer fra Mødrehjælpen, som både oplevede en umiddelbar reaktion efter pressemødet, og nu ser, at konflikterne stiger i hjemmene.

»Statsministerens udmelding har måske givet nogen skubbet til at turde gå, fordi alternativet har været at blive lukket inde med en voldelig partner. Det er en lang proces at få modet til at gå, når man er udsat for vold. Vi ser et mønster, hvor mange vender tilbage flere gange, før det lykkes at bryde med volden,« siger vicedirektør Trine Schaldemose.

Flere vil ind, færre flytter ud

Hos organisationen Danner har man i samarbejde med andre krisecentre lavet en spørgeskemaundersøgelse i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Den viser, at der både er flere, som efterspørger krisecenterpladser, samtidig med at færre flytter ud, fordi kommunernes boliganvisninger også er ramt af karantænen.

»Vi har et historisk lavt antal pladser til rådighed, hvilket bekymrer os, fordi dobbelt så mange henvender sig. Volden eskalerer i krisesituationer. For voldsramte familier er arbejde og skole en form for frikvarterer. Alt det bliver suspenderet nu, og familierne skal finde ud af at være sammen uden at kunne trække sig eller gøre brug af deres netværk,« siger direktør i Danner Lisbeth Jessen.

Hos Mandecenteret fortæller direktør Morten Kjær Egebjerg, at man også her oplever øget efterspørgsel på krisecenterpladser som følge af coronakarantænen.

»Familierne bliver generelt pressede i disse dage, og vi er nødt til at afvise folk,« lyder det.

Øget kontrolbehov

Og mens den tvungne isolation med de nærmeste, kombineret med bekymringer over helbred og jobsituation, krydret med hjemmearbejde samt eventuelt hjemmeskole kan få det til at knage i selv de mest velfungerende familier, er situationen sværere at håndtere for nogle.

Det forklarer Carina Bothilde, som arbejder i Mødrehjælpens behandlings- og rådgivningsindsats, hvor hun har voldsramte kvinder og børn i behandling.

»I en familie med en voldsproblematik kendetegnet ved systematisk kontrol og overvågning, øges behovet for kontrol, når der er mindre kontrol over, hvad der sker ude i verden. Volden følger tit et mønster, hvor det starter med psykisk vold, og hvis presset på familien øges, kan truslerne om fysisk vold blive ført ud i livet, så den bombe, der har ligget under familien, rent faktisk springer,« forklarer hun.

Også Carina Bothilde peger på skole, arbejde og en almindelig hverdag med kontakt til venner og bekendte som de faktorer, der kan gøre livet udholdeligt for de voldsramte. Derfor er isolationen alvorlig.

»Vi er bekymrede for, at isolationen kan få de, der har været udsat for vold igennem mange år, til at se på det som en normalitet, fordi de ikke længere har noget andet at sammenligne med,« siger hun.

Indenrigs- og socialminister Astrid Krag oplyser på Facebook, at finanslovspartierne er blevet enig om at fremrykke de midler, som var til nye, varige krisecenterpladser, og bruge dem på at oprette akutte pladser.