Advokater: Alvorlige retssager er aflyst midt i bevisførelsen

For at modgå coronasmitte har landets domstole valgt at udskyde nogle af de tungeste retssager, selv om man var midt i bevisførelsen eller få dage fra en dom.

Det undrer advokater landet over, som er bekymrede for, at sagerne først genoptages langt ude i fremtiden.

»Det er et kæmpe problem,« siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

Størstedelen af de ansatte ved landets domstole har siden torsdag arbejdet hjemmefra, mens et nødberedskab har taget sig af de kritiske sager. Men ifølge retningslinjer fra Domstolsstyrelsen er det op til den enkelte ret at beslutte, hvad der er kritisk.

I retningslinjer fra Domstolsstyrelsen står der, at bl.a. grundslovsforhør og frister for varetægtsfængsling fortsat bør behandles, mens straffesager skal vurderes – f.eks. i forhold til hvor længe den tiltalte har siddet varetægtsfængslet.

Vigtige detaljer glemmes

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fortæller, at det er »en kaotisk situation«.

»Der er aflyst nogle sager, som jeg vil vurdere er kritiske. Jeg mener, at retterne måske har gravet lidt for dybt, i forhold til hvad der bliver aflyst,« siger han.

Han fortæller, at han bl.a. er forsvarer i en sag om skyderi mellem to bandegrupperinger i efteråret 2018. Selv om retssagen og bevisførelsen er i fuld gang, og tiltalerne er alvorlige, er sagen nu udskudt på ubestemt tid.

Han frygter, at vigtige detaljer er glemt, når retssagen starter igen.

»Hvis du lige har hørt et vidne forklare et eller andet, så har man en erindring af det, der blev sagt, og troværdigheden af det. Men det er altså gået tabt om et halvt år, når vi skal fortsætte sagen,« siger han.

Samtidig oplever Michael Juul Eriksen, at retterne rundt i landet har forskellige vurderinger af, hvad der er en kritisk sag.

»Det virker lidt vilkårligt, hvordan retningslinjerne bliver administreret,« siger Michael Juul Eriksen.

Telefonmøder blev aflyst

Samme problemstilling oplever Thorbjørn Thomsen, som er børneadvokat ved Advodan. Han har bl.a. fået aflyst en højkonfliktsag om forældremyndigheden til et barn, hvor der har været vold involveret.

Thorbjørn Thomsen har oplevet, at også telefonmøder er blevet aflyst.

»Jeg kan godt forstå, at rigtig mange mennesker ikke skal mødes i retssalene. Men telefonmøder? Det forstår jeg ikke. Der er børn i klemme,« siger Thorbjørn Thomsen.

Aflysningerne bekymrer også Peter Secher, som bl.a. er forsvarsadvokat for den ene af de to døtre til den svindeldømte Britta Nielsen. Bortset fra et enkelt retsmøde er den sag også udskudt. Den varetægtsfængslede søn er blevet løsladt af samme grund, fortæller Peter Secher.

»Jeg forstår ikke, at man nogle steder har aflyst nærmest alt. Vi går nogle vanvittige sagsbehandlingspukler i møde,« siger han og undrer sig over, hvorfor retssager med få mennesker, der sidder langt fra hinanden, ikke fortsat kan gennemføres.

Den samme pointe har forsvarsadvokat Erbil Kaya fra advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya. Han siger, at på trods af smittefare er det stadig »okay at være sammen som mennesker«.

»Man kan løse det her ved at sætte folk længere væk fra hinanden og bandlyse tilhørere,« siger han.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage kalder de mange aflysninger for »et kæmpe problem« for retssikkerheden. Hun har selv en sag, der halvvejs igennem nu er udskudt. Her har de tiltalte været varetægtsfængslede i over et år.

»De risikerer at sidde varetægtsfængslede mange måneder ekstra. De er trods alt ikke fundet skyldige endnu,« siger hun.

Også Mette Grith Stage mener, at retterne »har været for hurtige til at aflyse alt over en kam«. Hun efterlyser, at domstolene f.eks. bruger videomøder.

»Det er en elendig situation, og der må vi prøve at tænke kreativt,« siger hun.

Pest eller kolera

Retspræsident og pressekontaktdommer ved Retten i Roskilde Jørgen Lougart forklarer, at det er et spørgsmål om »pest eller kolera«.

»Vi har valgt en meget striks linje for at yde vores bidrag til at begrænse den her smitte mest muligt,« siger han og peger på, at en arbejdsgruppe skal prioritere den sagspukkel, der nu opstår.

Han medgiver, at det er rigtig nok, at der typisk er under 10 mennesker ved et almindeligt retsmøde. Men der kan samle sig måske 50 mennesker i bygningens forhal, siger han. Samtidig vil retten imødekomme, at så mange offentligt ansatte som muligt arbejder hjemmefra.

»Det er klart, det kan have store konsekvenser, og det er rigtig ærgerligt. Men det er trods alt bedre, at sager udsættes, end at der er for mange, der i sidste ende dør af coronavirus,« siger Jørgen Lougart.

I forhold til brug af video peger han på, at videosystemet ikke er gearet til mange sager på en gang.

»Og vi kan ikke bruge f.eks. Skype eller Facetime af sikkerhedsmæssige årsager. Så konsekvensen er desværre, at vi ligger næsten stille,« siger han.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, understreger, at »den enkelte dommer må vurdere, hvordan den enkelte sag skal håndteres«. Han peger på, at dele af retssager godt kan holdes over video.

»Men hvis der er tale om en straffesag, gør vi det jo ikke, for vi skal under alle omstændigheder have domsmændene ind i retten,« siger han og tilføjer:

»Det kan ikke nytte noget, at vi mødes i retten, når nu anbefalingerne lyder, at man ikke skal mødes.«