Alternativets hjertestop: Til sidst sagde alle op og gik på bøssebodega
Alternativet bragede ind i Folketinget, og pulsen var høj. Men som interne konflikter og dårlige sager ramte partiet, tog pulsen en række dyk, og det grønne hjerte sprang et par slag over. I denne uge nåede partiet det foreløbige lavpunkt, da størstedelen af folketingsgruppen trak sig. Det samme gjorde mange af partiets medlemmer og ansatte, der var en vigtig del af partiets dna.
På mange måder sluttede det, hvor det også begyndte.
På Københavns legendariske homo-bar Centralhjørnet i det indre København. Alternativets stamsted for fyraftensøl igennem storhed og fald. Der sad de nu: slænget af unge talenter, der havde været samlet om projektmageri, grøn omstilling og Uffe Elbæk. Mange af dem havde arbejdet frivilligt i døgndrift…