Kan man få coronavirus mere end én gang? Her er, hvad vi ved og ikke ved om den nye virus
Danmark har fået sit første og formentlig ikke sidste Covid-19-tilfælde. Jyllands-Posten svarer på de vigtigste spørgsmål om virussen.
Hvad er særligt ved covid-19-virus?
Covid-19 er en coronavirus, som er en klassisk forkølelsesvirus, der kan give både snotnæse, hoste, feber og vejrtrækningsproblemer. Ligesom med sars og mers kan covid-19- dog også føre til infektioner i de nedre luftveje. Covid-19 kan således give lungebetændelse og føre til acute respiratory distress syndrome, blodforgiftning, multiorgansvigt og i sidste ende døden.
Hvor dødelig er sygdommen?
Ifølge Verdensundhedsorganisationen WHO vil der i 80 pct. af tilfældene være tale om milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse. Der er også berettet om flere, som slet ikke har oplevet symptomer. 15 pct. vil have behov for at komme på hospitalet, og 5 pct. vil blive så syge, at de må indlægges på intensiv afdeling. Dødeligheden ligger på ca. 2 pct. af de rapporterede tilfælde, men ifølge professor og faglig direktør fra Statens Serum Institut Kåre Mølbak ser det ud til, at dødeligheden uden for Kina skal tælles i promiller. Det er hovedsageligt ældre og i forvejen svækkede, som bliver hårdest ramt af sygdommen. Ved en almindelig influenza er dødeligheden omkring 0,2 pct.
Hvordan smitter sygdommen?
Modsat eksempelvis mæslinger er covid-19 ikke luftbåren. Det betyder, at den smitter ved direkte kontakt samt ved dråbespredning fra nys eller hoste eller via sekret på hænderne.
Hvornår smitter covid-19?
Inkubationstiden er mellem 2 og 14 dage med et gennemsnit på 7 dage. Statens Serum Institut vurderer, at der er størst smitterisiko, når eller umiddelbart før, man udviser symptomer. Der har været forlydender om, at personer med virus, men uden symptomer, kan være smittefarlige. WHO vurderer, ar risikoen er meget lille, men peger på, at nogle kun oplever meget milde symptomer og alligevel kan smitte.
Er covid-19 mere smitsom end almindelig influenza?
Det er der noget, som tyder på. Når epidemiologer vurderer en sygdoms smittefarlighed, operer man med værdien R0, som beskriver, hvor mange andre personer en smittet person smitter i gennemsnit. For covid-19 ligger den på ca. 2,5, mens den for influenza ligger på 1,5-2. Til gengæld har den længere inkubationstid.
Kan man blive smittet mere end én gang med covid-19?
Det vides ikke. Afdelingschef ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut Tyra Grove Krause forklarer, at det er muligt ved andre corona-forkølelsesvira, men at det typisk sker med flere års mellemrum. »Det er ikke sikkert, at man er livsvarigt beskyttet mod den. Man vil formentlig have immunitet i nogle år, og så kan det være, at man kan få det igen. Men i virkeligheden ved vi det ikke,« siger hun.
Hvor langt er man med en vaccine?
Israelske forskere sagde fredag til Jerusalem Post, at man er »få uger« fra at have produceret en vaccine. Men der kan gå over et år, før den er godkendt til at blive anvendt på mennesker, lyder vurderingen fra Tyra Grove Krause. »Man skal også have den testet på dyr, dernæst på en lille gruppe mennesker for at se om den er sikker og først derefter kan man teste den på en større gruppe mennesker for at se, om den er virkeligt effektiv.«
Er der nogen medicinsk behandling mod sygdommen?
Nej, men i Thailand havde man held til at behandle en ældre, alvorligt syg kvinde med hiv-medicin, og i Kina tester man den antivirale medicin Remdesivir og hiv-medicin. »Vi har ikke fået resultater fra det endnu, men det kører lige nu i Kina, og det er også derfor, det giver god mening at inddæmme virus, fordi vi måske kan vinde tid til, at man har mere viden om mulige behandlingsmidler,« siger Tyra Grove Krause.
Brænder sygdommen ud med foråret?
Det vides ikke, men det er ikke umuligt. Luftvejsvira ses oftere om vinteren. »Det skyldes formentlig, at man ikke opholder sig så tæt sammen inden døre om sommeren. Virus kan desuden hænge lidt længere i luften, når det er koldt, og luftfugtigheden er lav. Når det er koldt, har vi tit rifter i vores slimhinder, og det kan også være, at de trækker sig sammen pga. kulden. Så får immuncellerne måske ikke så god adgang til slimhinden, hvor virus sætter sig,« forklarer afdelingschefen om de mulige årsager til viraenes sæsonvariation.
Covid-19 er 80 pct. identisk med sars, som blev udryddet. Hvordan skete det?
Det skete med basale smittebekæmpelsesprincipper, som man også bruger i dette tilfælde: isolering af de syge, kontaktopsporing og hurtig indlæggelse. »Det kunne lade sig gøre, fordi sars var særligt smitsom i den sidste fase af sygdommen, hvor man var alvorligt syg. Man havde ikke en masse mennesker med milde symptomer, som kunne smitte som nu,« forklarer Tyra Grove Krause.